Den lille hvide robotbabysæl Paro bliver mødt med skepsis i Bella Center forud for konferencen 'Global Aging', der er arrangeret af Ældre Sagen. Opfinderen, robotingeniør Takanori Shibata, har netop stillet sin lille stand op og lagt to babysæler på et bord foran sig. »Er det ikke lidt skræmmende at bruge en robot i stedet for et levende væsen til at stimulere social kontakt«, spørger Kirsten Vedum, kredsformand for Ældre Sagen i Frederiksborg Amt. Binder folk sammen »Paro er god til at binde folk sammen. Man kan bruge den i grupper, og det viser sig, at demente begynder at huske ting og tale sammen, når de får kontakt med den«, forklarer Shibata. »Men kan de demente forstå, at den ikke er et levende væsen? Jeg synes, det er lidt snyd«, siger hun, men tilføjer lidt forlegent: »Men jeg kan sgu ikke lade være med at smile til den«. Oplevelser i hovedet Hjerneforsker Albert Gjedde fra Aarhus Universitet forklarer, at mens raske mennesker hele tiden forholder oplevelser, ja hele tilværelsen, til fremtid og fortid, så er demente berøvet den del af hjernen, der holder styr på de perspektiver. »Derfor kan de ikke skabe deres egne oplevelser inde i hovedet. De skal have dem udefra. Og derfor har de et stort behov for sansepåvirkninger her og nu«, siger Albert Gjedde. Kontakten med en babysæl kan give dem den nødvendige påvirkning, der minder dem om et eller andet. Det kunne også være en dukke, et fotografi eller en vase. I dag vil 1.100 deltage i konferencen og Ældre Sagens kommunikationschef, Vibeke Lynse, forventer, at Paro vil tiltrække sig stor opmærksomhed. Også hun er lidt nervøs ved sælen. »Jeg er mest bange for, at den skal bruges som undskyldning for at skære ned på den menneskelige omsorg. Den omsorg har virkelig trange kår i dag, og der bliver ikke flere hænder til at hjælpe de ældre i fremtiden«, siger hun.