Isbjørn og flodhest tæt på udryddelse

En isbjørnemor tager en slapper med sine unger i et vildtreservat i Alaska. - Arkivfoto: AP
En isbjørnemor tager en slapper med sine unger i et vildtreservat i Alaska. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Vi kender dem som to af dyreverdenens absolutte giganter. Om 100 år kan de være henvist til historiebøgerne og biologileksikonerne. Isbjørne og flodheste er nu på Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisations 'Røde Liste' over truede dyrearter. Ifølge agenturets prognoser vil en tredjedel af alle isbjørne forsvinde inden for de næste 45 år, hvis polarområderne fortsætter med at smelte i samme takt som nu. Og om 100 år vil de være uddøde. Global opvarmning og jagt Miljøagenturet tilskriver isbjørnens dårlige levevilkår den globale opvarmning, som får den arktiske is til at smelte - dermed forsvinder bjørnens naturlige habitat stille og roligt. For flodhestens vedkommende er det især intensiv jagt, der truer dens eksistens. Alene i den Demokratiske Republik Congo er antallet af flodheste faldet med 95 procent siden 1994 som følge af krybskytter. Isbjørnen er ifølge Ritzau opgraderet fra 'afhængig af beskyttelse' til 'sårbar' på listen over truede dyr, hvor flodhesten optræder for første gang. Vidtrækkende konsekvenser »Den Røde Liste viser en klar tendens: Nedgangen i biodiversitet forstærkes - den standser ikke«, siger miljøagenturets generaldirektør Achim Steiner. Listen over truede dyr og planter omfatter i alt 16.119 arter. Det er en stigning på mere end 530 arter siden offentliggørelsen af den forrige liste fra 2004. »Den tendens vil få vidtrækkende konsekvenser for de milliarder af mennesker, som er afhængige af økosystemerne og deres evne til genoprettelse og fortsat produktivitet«, siger Achim Steiner ifølge BBC Online. Fiskene har det hårdt Den seneste opgørelse viser endvidere, at især en række dyr i havet - herunder flere hajer og rokker - enten er uddøde eller er ekstremt tæt på det. Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisations medlemmer tæller regeringer fra 81 lande, over 850 miljøgrupper og omkring 10.000 forskere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her