Saturns måne Enceladus kan være det bedste sted for forskere at lede, hvis de vil finde liv andre steder i vores solsystem end på jorden. Det fortalte forskeren Bob Brown på en konference i Østrigs hovedstad Wien, skriver BBC. Bob Brown mener, at Encaladus har alle de ingredienser, der skal til for at danne liv. »Du har en stenkerne, der er varm som ind i helvede; du har alle de forhold, som vi mener, var med til at skabe de første selvreplicerende molekyler (molekyler, der kan formere sig ved egen kraft, red.) og i sidste ende livet på jorden«, siger Bob Brown til BBC. »Derfor bliver Enceladus i en meget realistisk forstand en stærkere kandidat til at huse liv end for eksempel Europa (Jupiters måne, red.)«, fortsætter han. Rumfartøj tæt på Bob Brown er leder af det hold, der kortlægger Enceladus overflade. Det sker på University of Arizona i Tucson, hvor forskerholdet analyserer de målinger, som rumfartøjet Cassini foretager under sine rumrejser til Saturn og planetens forskellige måner. Cassini har gennem de sidste to år blandt andet målt den kemiske sammensætning af Enceladus atmosfære og kortlagt, hvordan de forskellige gasser er fordelt. Under sin tur var Cassini så tæt som 173 kilometer fra Enceladus' overflade. Ifølge forskerne er 99,9 procent af månens overflade dækket af is, hvilket man har vidst længe. Underjordiske vulkaner Det nye, som forskerne har opdaget, er, at der er en form for tigerstriber i de gasser, der udstødes fra Enceladus. Og det er her, at forskerne mener, de har gjort en revolutionerende opdagelse: De mener nemlig, at striberne skyldes, at den omtalte måne har revner i overfladen. Revnerne er skabt af en form for vandvulkaner, der spyer forskellige gaser og vand ud i Enceladus atmosfære. Gasserne fører til, at der på Enceladus er alle de ingredienser til stede, der skal til for at skabe liv. »Det man behøver for sætte mikrober sammen på den måde, som vi kender til, er kulstof, brint, kvælstof og ilt, og så skal man bruge vand til et mellemtrin i stofskiftet«, forklarer Brown og tilføjer, at alle de ting er tilstede på Enceladus. Eneste sted udover Jorden, der har vandvulkaner Fundet af vandvulkanerne gør Enceladus exceptionel, da man hidtil kun har set vandvulkaner på Jorden. De mange nyopdagede forhold gør, at Enceladus nu opfattes som en geofysisk aktiv verden. Indtil nu er den eneste geofysiske verden, der er kendt udover Jorden, Jupiters måne Io. For at få flere oplysninger og svar om Enceladus kræver det en ny tur af rumfartøjet Cassini om cirka to år. Her vil man prøve at få fartøjet til at flyve kun 25 kilometer over Enceladus' overflade.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl




























