Stregkoder på varerne i supermarkedet bliver i fremtiden erstattet med microchips. En ny teknologi er på vej, der betyder at varer i fremtiden bliver udstyret med en sender. På den måde kan man hele tiden spore, hvor varen befinder sig. Det nye system er allerede implementeret i de første tyske supermarkeder. I brug i Tyskland Den nye teknologi betyder, at alle varer i for eksempel et supermarked bliver udstyret med den nye chip kaldet RFID tag (Radio frequency ID tag). Systemet giver butiksindehaveren besked om, når en vare er ved at være udsolgt, men også hvor i produktionskæden, store varelæs befinder sig. Den tyske supermarkedskæde Metro Group gør allerede brug af teknologien i dag. »Det betyder, at vi ikke behøver at foretage os noget, mens varerne er på vej fra produktionen og ud til vores butikker. Det hele sker automatisk«, siger Albrecht Von Truchsess fra Metro Group til BBC. Kan spores når kunder forlader butikken Men ifølge kritikerne er der en grundlæggende fare forbundet med den nye teknologi. Varen kan nemlig også spores, når kunderne forlader butikken - og det er problematisk mener flere. »Det de fleste er bekymrede for er, at senderne ikke bare vil blive brugt til at holde øje med varen, men at det bliver personen, der har købt varen i stedet. Så har vi det Big Brother scenario, som mange er bekymrede for«, siger Vint Cerf. til BBC. Han er en af opfinderne af internettet og nu ansat af Google som firmaets internet evangelist. Uskyldig mistænkt Frygten er, at alt det man køber, vil være forbundet med os for evigt. Skrækscenariet er, at en uskyldig indkøbt sodavand kan ende med at blive fundet på et sted, hvor en forbrydelse er blevet begået. Med det nye sendingssystem kan sodavandens ejer blive mistænkt for at have forbindelse til gerningsstedet. Chippen bliver ligeledes diskuteret af flere politikere og advokater i USA, der kritiserer teknologien for at være et angreb mod den personlige frihed. EU behandler sagen EU's kommissær for informationssamfund og medier Viviane Reding sidder i øjeblikket med sagen. Hun er i gang med at vurdere, hvorvidt der er behov for at chippen bliver reguleret. En løsning, der i øjeblikket tales om er, at chippen deaktiveres så snart kunden forlader butikken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























