Skift en almindelig elpære ud med en sparepære, lad bilen stå og tag cyklen - og køb varer, der er indpakket i miljøvenlig emballage. Det er små hverdagsting som disse, der gør en forskel, når diskussionen falder på, hvad der kan gøres for at redde verden fra den globale opvarmning. Det mener den britiske avis The Independents læsere. Avisen opfordrede i sidste uge læserne til at indsende deres forslag til, hvad der kan gøres for at stoppe den globale opvarmning som et led i den verserende britiske debat om emnet. Stor tilbagemelding Tilbagemeldingen fra læserne har været enorm. Mange læsere er kommet med forslag, som de førnævnte, til små hverdagsting, som kan gøre en forskel. Andre læsere kommer derimod med større mere bredspektrede forslag til, hvordan radikale ændringer i samfundet vil kunne gøre en forskel. Ifølge The Independent er fællestrækket for alle idéerne, at folk er desperate for at få politikerne til gøre noget ved problemet. Folk er bevidste om, at der skal et kollektivt tiltag til, hvis den globale opvarmning skal stoppes. De ved, at der er millioner af folk, som skal belæres, opfordres, og om nødvendigt tvinges for at udføre de nødvendige tiltag, der skal til for at sikre verdens fremtid. Forbyd firehjulstrækkere Blandt læsernes bliver det blandt andet foreslået, at forbyde de brændstofslugende firehjulstrækkere i byer. »De repræsenterer det grådige, selvoptagede, olieforbrugende Vesten«, lyder begrundelsen fra Hugh Mitchell. Står det til en anden læser, så skal de billige flyrejser stoppes, da de repræsenterer en unødig luksus. »Lad forbrugeren betale for de faktiske miljøomkostninger ved at flyve«, opfordrer Valerie Fitch. Indfør el-sparepærer ved lov En anden læser, Heidi Siggers, er meget begejstret over, at hun efter at have skiftet til el-sparepærer nu bruger lige så lidt el til alle husets pærer, som hun før i tiden brugte til kun én almindelig 60 watts pære. Hun opfordrer derfor til, at det bliver 'tvungent' at bruge el-sparepærer. Men også klodens økonomiske interesser bliver af en læser udnævnt som grunden til den globale opvarmning. »Vi kan ikke fortsætte med at tillade, at personer og selskaber drevet af udsigten til kortsigtede, personlige fortjenester fortsætter myten om økonomisk vækst som et globalt patentmiddel«, skriver Richard Houlden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen