Det er ikke nødvendigvis af det gode at få bønner med på vejen, når man er syg. Den hidtil mest omfattende videnskabelige undersøgelse af bønners helende virkning tyder faktisk ligefrem på, at for mange bønner under særlige omstændigheder kan være farlige. Forskere fra Harvard Medical School har brugt lidt over 1.800 hjertepatienter på seks amerikanske hospitaler til at prøve at få styr på, om det har nogen effekt, at velmenende fremmede på distancen beder Gud hjælpe folk med at komme godt igennem og over en bypassoperation. Resultaterne offentliggøres i den kommende uge i bladet American Heart Journal, men er allerede refereret i flere amerikanske dagblade. Ingen forskel Patienterne blev delt i tre grupper. Medlemmerne af én gruppe vidste, at der et sted i landet var en fremmed, der fra dagen inden deres operation og to uger frem hver dag bad Gud om støtte til »en vellykket operation med en hurtig, sund restituering uden komplikationer«. De to øvrige grupper vidste ikke, om de ville være genstand for bønner på distancen. Den ene var, den anden var ikke. Der var både protestanter og katolikker i bønnegrupperne. Forskningsprojektet viser, at der ikke var den mindste forskel på de to grupper, der ikke vidste, om der blev sagt bønner i deres navn. Komplikationer efter operationen 52 procent af patienterne i begge grupper oplevede komplikationer efter deres operation. Blandt dem der vidste, at de havde en fremmed velgører i ånden, opstod der til gengæld komplikationer for 59 procent af patienterne. Forskerne bag undersøgelsen siger, at der ikke er materiale nok til at konkludere, at det ligefrem skader at vide, at man har en hemmelig ven i bøn. Men hjertelæge Charles Bethea fra et hospital i Oklahoma City henleder opmærksomheden på, at den mest almindelige komplikation er, at hjertet slår uregelmæssigt. Og det kan, siger Bethea til Washington Post, have været en stressfaktor i sig selv for forsøgspersonerne at vide, at de var udvalgt til forbøn. »Fik det patienterne til at tænke: »Åh nej, jeg er så syg, at de har været nødt til at indkalde bønneholdet««, spørger Charles Bethea. Handler ikke om Gud Det er i USA meget udbredt at ønske andre god bedring med et løfte om, at man vil tage dem med i sine bønner. Det er blandt andet noget, præsident George W. Bush ofte siger, når han møder eller hører om folk i svære situationer. Forskerne er omhyggelige med at sige, at man ikke kan bruge deres resultater til at konkludere noget om, hvorvidt Gud eksisterer eller ej. Ligesom resultaterne ikke siger noget om, hvad det kan betyde at bede for sig selv eller ved sine nærmestes sygeleje. Blandt patienterne, der deltog i undersøgelsen, sagde 65 procent ja til, at de selv troede stærkt på nytten af åndelig heling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























