Husker De den store storm 3. december 1999, hvor Danmark nærmest blev blæst over ende, og der skete skader for over 11 milliarder kroner? Det var slemt, men det var slet ingen engangsforeteelse. For i løbet af de kommende årtier vil antallet af voldsomme storme over Europa bare tage til, forudser Verdensnaturfonden (WWF) i en rapport, der offentliggøres i dag. Udslip af CO2 skal ned Og når vi nærmer os år 2100, vil stormhyppigheden i Storbritannien og Holland formentlig være steget med cirka 25 procent i forhold til i dag - mens det nordlige Frankrig, de nordlige dele af Tyskland og Polen samt det sydlige Skandinavien, og dermed Danmark, nok slipper en anelse billigere. Sådan vil det gå, hvis Europa og resten af den industrialiserede del af verden fortsætter med at udlede CO2 til atmosfæren i den nuværende takt, siger rapporten. Og tilføjer, at industrilandene meget snart bør tage sig sammen og radikalt mindske udslippet af CO2. Ødelæggelser i vente Rapporten bygger på modelberegninger - fire internationalt anerkendte modeller - der er sammenholdt med regionale beregninger og observationer. Og den samlede konklusion er, at temperaturstigninger som følge af fortsat massiv udledning af CO2 til atmosfæren med stor sandsynlighed vil betyde flere voldsomme storme over Nordatlanten. Storme, som med store ødelæggelser til følge kan drive ind over Europa. Udvikling skal vendes hurtigt Rapporten er udarbejdet af Verdensnaturfondens internationale afdeling, og anbefaling nummer 1 i dokumentet er, at den industrialiserede verden bør afvikle kraftværker, der fødes med fossilt brændsel - især kulkraftværker. Og erstatte dem med anlæg, der producerer el via vindkraft, vandkraft, solenergi, naturgas og biomasse. »Og det er en udvikling, som i den rige del af verden skal gennemføres i løbet af de næste 10-15 år, hvis vi skal undgå den type ekstreme vejrsituationer, rapporten forudser«, siger Verdensnaturfondens danske klimamedarbejder, Mette Nedergaard: Usikkerhed »Får vi ikke vendt udviklingen inden for de næste 10-15 år, risikerer vi, at gennemsnitstemperaturen på globalt niveau stiger mere end 2 grader i forhold tiden før den industrielle revolution. Hvis det sker, begynder vi for alvor at få problemer, blandt andet i form af øget vandstand i verdenshavene på grund af nedsmeltning af is ved polerne. Og samtidig altså også risiko for flere storme i vores del af verden«. Hovedbudskabet i Verdensnaturfondens rapport kan udmærket være rigtigt, men der er alligevel visse usikkerheder, siger en dansk klimaekspert, forskningsleder Eigil Kaas fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI): »De modelberegninger, Verdensnaturfonden har lagt til grund for forudsigelsen af de kommende årtiers stormhyppighed i Europa, er der intet i vejen med. Men når det gælder sammenhængen mellem global opvarmning og forekomsten af storme lige i vores del af verden, er der forskellige opfattelser. Der findes nemlig andre lige så velunderbyggede klimamodeller, og regner man ved hjælp af dem, kan man ikke påvise, at Europa skulle få væsentligt flere storme på grund af CO2-udledning«, siger Eigil Kaas. Ekstra-tropisk De storme, Verdensnaturfonden taler om, er de såkaldte ekstra-tropiske storme - altså storme, der ikke er dannet i troperne. Og de kan opstå, når kold luft over det nordlige Atlanterhav 'falder ned under' varmere luft sydfra. Når en øget lufttemperatur på grund af CO2-udledning til atmosfæren ikke nødvendigvis betyder flere ekstra-tropiske storme, har det at gøre med, hvor opvarmningen slår kraftigst igennem, forklarer Eigil Kaas: »Temperaturen vil nemlig stige mere mod nord end mod syd. Dermed udjævnes den temperaturforskel, der ligger bag dannelse af ekstra-tropiske storme - og det skulle teoretisk give færre hårde storme over Europa«.