Fem kilometer inde i landet, under mere end tre meter jord og aske, på den indonesiske ø Sumbawa, har amerikanske forskere gjort et fund. De har fundet resterne af to forkullede personer, samt jern og bronzeredskaber og resterne af et stråtækt hus. Fundene kan være de første spor efter en uddød indonesisk befolkning, der blev offer for verdens største vulkanudbrud i 1815, mener ekspeditionens leder, den islandskfødte professor Haraldur Siggurdson fra University of Rhode Island. »Der er potentiale til, at Tambora kan blive Østens Pompeji, og det kan få en stor kulturel værdi«, udtaler han i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside. Han mener, at den fortabte by kan indeholde mange interessante oplysninger. »Alle menneskene, deres huse og kultur er stadig indkapslet, som de var dengang i 1815. Det er vigtigt, at vi beholder indkapslingen intakt og åbner den meget forsigtigt«, forklarer han. 117.000 mennesker døde Men selv om der i overført betydning kan være tale om, at de nye fund kan blive til Østens Pompeji, så er der ikke tale om en direkte sammenligning. Katastrofen på Sumbawa var nemlig langt værre end udbruddet fra vulkanen Vesuv, der begravede omkring 2.000 mennesker i Pompeji i år 79. Vulkanen Tamboras udbrud i 1815 er nemlig verdens hidtil største, kendte vulkanudbrud. Udbruddet førte til, at hele befolkningen af det lille rige Tambora uddøde. Ifølge BBC døde omkring 10.000 personer af den varme aske og lava. Men følgerne af vulkanen gjorde, at hele 117.000 mennesker i det lille indonesiske rige omkom efterfølgende på grund af epidemier og hungersnød. Hungersnøden kom, da vulkanudbruddet ødelagde lokalbefolkningens høst. Året uden sommer Men det var ikke kun på Sumbawa, at man døjede med følgerne af vulkanudbruddet i 1815. Udbruddet var så kraftigt, at det førte til en global nedkøling i 1816. Både i USA og Europa slog høsten flere steder fejl eller blev forsinket. Året blev senere kendt som 'året uden sommer', skriver nyhedsbureauet AP. Vil vende tilbage Siggurdson håber på, at han kan vende tilbage til Tambora i 2007. Han mener nemlig, at de fundne genstande vil lede ham til resten af den begravede landsby. Desuden håber han også at finde et stort træ-palads, der også blev begravet under vulkanens udbrud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























