Nu er det, når ret skal være ret, ikke selve 'Galathea', eksperterne efterlyser - det er for længst gået til grunde. Hvad de derimod grumme gerne vil have fat i, er Julius Prömmels smukke 34x46 cm maleri af 'Galathea'; en korvet, altså et krigsskib, som den danske konge lod bygge på Holmen i København i 1831. Korvetten indgik i søværnets vifte af skibe, der dels kunne forsvare fædrelandet, dels udføre alle hånde andre opgaver, også af civil karakter. Og 'Galathea', som målte 43 m fra 'hoved til hale', skulle få lov at prøve meget i sin karriere. Mest kendt er skibets rolle i forbindelse med den første Galathea-ekspedition fra 1845-47 - en verdensomsejling, hvor danske videnskabsmænd indsamlede og hjembragte prøver af dyr, planter og fisk fra så fjerne steder som Indien, Kina og Hawaii. Godt 100 år senere - men på et stålskib - stævnede danske forskere så ud på Galathea 2, og til sommer afgår den meget omtalte Galathea 3-ekspedition med Søværnets inspektionsskib 'Vædderen'. Med på Galathea 3-verdensomsejlingen er en lang række forskningsprojekter, heriblandt Nationalmuseets 'Som de så det - som vi ser det'. En såkaldt »komparativ etnografisk og historisk perspektivering«, som kort forklaret går ud på at sammenligne rejseindtryk og illustrationer fra den første ekspedition med iagttagelser og fotografier fra de samme lokaliteter anno 2006. Selveste Eckersberg Og nu kommer vi så tilbage til Prömmels maleri af 'Galathea'. For skønt selveste Eckersberg har malet skibet kort efter stabelafløbningen i 1831 - og selv om ekspeditionens medrejsende illustrator, Chr. Thornam, også har tegnet det - så mangler forskerne på Nationalmuseet Prömmels prægtige maleri. Man ved, at det befandt sig i Danmark til engang midt i 1960'erne, og at det på det tidspunkt var ejet af en ingeniør Otto von Steenberg, der boede på Forhåbningsholms Allé på Frederiksberg. Det ved man, fordi Orlogsmuseet fik lov at fotografere maleriet - og det er dette sort-hvide foto, som er gengivet her på siden. »Men vi ville jo meget gerne have lov til at tage et farvebillede af Prömmels maleri, og derfor efterlyser vi ejeren«, fortæller en af de tre forskere fra Nationalmuseet, dr.phil. Inge Schjellerup. Til udlandet? Er billedet solgt til udlandet - og det er en mulighed - er det formentlig sket helt privat. Det figurerer nemlig ikke i de seneste årtiers danske auktionskataloger. Julius Prömmel (1812-70) var elev af Eckersberg, og absolut en talentfuld maler. I 1833 sejlede han med 'Galathea' på togt i Middelhavet. På turen ankrede 'Galathea' ud for Napoli, og i 1839 skildrede Prömmel denne situation på billedet, fortæller museumsinspektør Jakob Seerup, der er Orlogsmuseets mand i billedjagten: »På det tidspunkt var billedet aktuelt - der var så at sige brug for det - fordi 'Galathea' i september 1839 sejlede en dyrebar last til København, nemlig Thorvaldsens kunstværker fra Rom: 47 kasser samt et par blokke marmor til billedhuggeren Bissen«. 'Galathea' var altså et skib, folk udmærket kendte, længe før det blev ekspeditionsfartøj - og den interesse brugte Prömmel som en del af sin begrundelse for at male det billede, der hermed eftersøges. Er man den lykkelige ejer af maleriet, kan man komme i forbindelse med forskerne via Politikens Bagside på telefon 33 47 21 74, eller ved at sende en mail til bagsiden@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























