Forskere er kommet et rumskridt tættere på at finde planeter, der minder om Jorden - og derved intelligent liv i rummet. Den amerikanske astronom Margaret Turnbull fra Carnegie Institution i Washington D.C. har opstillet en top-fem liste over de solsystemer, hvor der er størst sandsynlighed for at finde planeter med liv. »Jeg har valgt de fem stjerner for at vise, hvor det er bedst at flytte hen, hvis vi skulle få brug for det, eller hvor vi skal rette vores teleskoper hen«, siger Margaret Turnbull til BBC. Stjerner som Solen Margaret Turnbull har opstillet listen ved at se på stjerner, der har samme egenskaber som vores egen sol, der er betingelsen for livet på Jorden. I udvælgelsen af de fem stjerner lagde hun vægt på stjernernes alder og mængden af jern i deres atmosfære. Margaret Turnbull har udvalgt de fem stjerner blandt 17.000 kendte stjerner. Topkandidaten på listen blev stjernen Beta CVn, der befinder sig i stjernetegnet Jagthundene. Stjerner som vor egen Formålet med forskningsprojektet - der har fået navnet SETI, Search for Extraterrestrial Intelligence - er at finde intelligent liv andre steder end på jorden. »Vi har haft mulighed for at prioritere vores forskning, så vi kun ser på stjerner, der minder om vores egen. Vi har brug for at vide, hvilke vi skal rette teleskoperne mod«, siger hun til BBC og henviser til de milliarder af stjerner, der findes. Svært at blive godkendt Det er ikke nemt for en stjerne at blive godkendt til at komme på Margaret Turnbulls top-fem liste. For at en stjerne kan komme i betragtning, skal den være mindst tre milliarder år gammel. Det kræver nemlig lang tid, før planeterne dannes, og intelligent liv kan opstå. Men også niveauet af jern i atmosfæren skal være i orden. Er jernindholdet for lavt, kan det tyde på, at der ikke har været nok tungmetaller til at danne planeter. Beboelig zone nødvendig Størrelsen på stjernerne har også en betydning. Stjerner, der er mere end halvanden gang større end solen, har nemlig tendens til at uddø, før en beboelig zone bliver skabt. En beboelig zone er det område omkring stjernen, hvor en planet kan cirkulere og samtidig fastholde flydende vand på planetens overflade. Hvis planeten kommer for tæt på stjernen, vil varmen få vandet til at fordampe og planeten til at udtørre. Kommer planeten derimod for langt væk fra solen, fryser vandet til is.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























