»Det er det tætteste, man kommer paradis på jord«. Sådan beskriver ekspeditionsleder Bruce Beehler et område på Ny Guinea, der har imponeret og overrasket forskere verden over. Nye arter i massevis Ifølge Bruce Beehler har ekspeditionen bevist, at det stadig er muligt at opdage nye arter og besøge uberørte områder på Jorden. »Vi fandt snesevis, hvis ikke hundredvis, at nye arter i det, der måske er det mest uberørte økosystem i hele den asiatiske del af Stillehavet. Der var så mange nye ting, at det næsten var overvældende«, fortæller Bruce Beehler til den britiske avis The Independent. Han tilføjer, at forskerteamet »kun lige har kradset i overfladen i forhold til, hvad vi kan finde der«. Hidtil ubeboet Området er omkring 300.000 hektar stort og ligger på de højeste skråninger i Foja-bjergene på den vestlige del af øen Ny Guinea, der er en del af Indonesien. Det har aldrig boet mennesker - heller ikke øens lokale stammer, der typisk har bosat sig i områder med en lidt lavere beliggenhed. De lavere egne har budt på rigelige muligheder for jagt, så stammerne har ikke haft noget behov for at drage dybere ind i bjergområdets skove for at jage. Trygge ved mennesker Derfor kan forskerholdet også berette, at flere af pattedyrene i det nyfundne paradis slet ikke har lært at være bange for mennesker. Forskerne fortæller, at man eksempelvis uden problemer kunne samle et eksemplar af det sjældne langnæbbede myrepindsvin op og holde det. »Det var utroligt med den manglende påpasselighed hos alle dyrene. I ødemarken er alle dyrearter som regel sky over for mennesker, men det er en opførsel, de har tillagt sig på baggrund af deres erfaringer med menneskeheden. I Foja lod det ikke til, at de havde noget imod vores tilstedeværelse overhovedet«, fortæller Bruce Beehler. En minifrø og masser af fugle Under ekspeditionen ind i det ukendte opdagede forskerne blandt andet en frø på 14 millimeter og fire helt nye sommerfuglearter. Desuden observerede de verdens største sommerfugl, den sjældne Ornithoptera Alexandrae, med et vingefang på op til 18 centimeter. Og så var der alle fuglene. Udover at opdage helt nye arter genfandt forskerne også to arter, som for længst var erklæret for udryddet - en løvhyttefugl og en paradisfugl, begge i sjældne varianter. Ifølge The Independent erklærede en af forskerne, at fuglesangen ved daggry var »det meste fantastiske, han nogensinde havde hørt«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.