Det kan ikke betale sig at forvente det værste

Lyt til artiklen

De fleste kender sikkert strategien. Hvis man forventer det værste, når man skal udføre en opgave eller eksamen, så bliver man nok heller ikke så skuffet, hvis man klarer sig dårligt - og samtidig bliver glæden ekstra stor, hvis man rent faktisk klarer sig godt. Denne udbredte formodning passer bare slet ikke. Faktisk er det lige omvendt. Skuffelsen er større Hvis man klarer sig dårligt til en prøve, så bliver man mere ked af resultatet, hvis man havde forventet det, end hvis man havde forventet at gøre det godt. En pessimistisk holdning forstærker bare følelsen af elendighed, hvis man fejler. Det dokumenterer psykologerne Margaret Marshall og Jonathon Brown fra Seattle Pacific University og University of Washington nu i en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Cognition & Emotion'. Spørgeskema om skuffelse Forskerne bad 80 amerikanske universitetsstuderende om at udfylde et spørgeskema, der målte hvor lyst eller dystert, de generelt ser på livet. Herefter skulle de studerende udføre nogle enkle opgaver på en computer og på den baggrund angive, hvor godt de forventede at klare et nyt sæt tilsvarende problemer. Forskerne gav herefter halvdelen af de studerende opgaver, der var nemmere end det første sæt, og den anden halvdel gav de opgaver, der var sværere, så de var sikre på, at de studerende enten ville klare sig bedre eller dårligere end deres forventninger. Se lyst på tilværelsen Endelig skulle de studerende nu svare på, hvor kede af det eller skamfulde de følte sig efter enten at have klaret sig over eller under forventning. Og fundene var entydige: De studenter, der havde dystre forudsigelser blev mere triste, når de kludrede i prøverne, end dem der havde forventet alverden, men klarede prøverne lige så dårligt. Så budskabet er klart: Hvis man vil beskytte sig selv mod skuffelse, skal man bare se lyst på tilværelsen. Pessimisme kan ikke betale sig. »Du gør bare livet surt for dig selv«, siger psykolog Thomas Gilovich fra Cornell Universitet i Ithaca, New York.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her