Den havde sylespidse tænder og små krogede arme. Den løb på to ben. Og levede af råt kød. Et 160 millioner år gammelt dinosaurus-fossil er dukket op af jorden i en øde provins i det nordvestlige Kina. Og hvis ovenstående beskrivelse lyder bekendt, er det ingen tilfældighed. Den nyopdagede dinosaurus menes nemlig at være en af de ældste kendte forfædre til den berygtede tyrannosaurus rex, som regerede urjunglen for mellem 65 og 100 mio. år siden. Primitive tyrannosaurer »Vi fandt to skeletter fra såkaldte theropod-dinosaurer (tobenede dinosaurer der menes at være forfædre til fuglene, red.). Da vi undersøgte knoglerne nærmere, fandt vi ud af, at de var i familie med tyrannosaurus rex - det gør dem til de mest primitive tyrannosaurer, vi nogensinde har set«, foræller professor og palæontolog James Clark til BBC News. Den kinesiske forfader har fået navnet guanlong wucaii, der betyder noget i stil med 'den kronede drage'. Usædvanlig hanekam Navnet skyldes, at guanlong wucaii i modsætning til tyrannosaurus rex var udstyret med en bemærkelsesværdig og farvestrålende hanekam på forhovedet - sandsynligvis i stærke farver. »Hanekammen er nok noget af det mest opsigtsvækkende. Den slags er nemlig meget usædvanligt for kødædende øgler«, fortæller professor Clark. En anden forskel er størrelsen - den kinesiske forfader blev 'kun' op til tre meter høj, mens tyrannosaurus rex kunne blive over 10 meter i højden. Forskerne mener, at de to eksemplarer af guanlong wucaii, som blev fundet af en lokal kinesisk arkæolog, var en voksen på omkring 12 år og en ung øgle på omkring seks år. Større udbredelse Fundet kan vise sig at være værdifuldt for forskernes forsøg på at forstå kæmpeøglernes udvikling. Dels er tyrannosaurus-familien med et slag blevet 30 mio. år ældre - det hidtidige ældste familiemedlem, dilong paradoxus, var således 130 mio. år gammelt. Og dels giver det ny viden om de kødædende øglers udbredelse. Hidtil har man blot fundet omking 30 fossiler efter tyrannosaurus-øgler - og udelukkende på det nordamerikanske kontinent. »Guanlong viser os, hvordan små forfædre tog de første skridt, der ledte til giganten tyrannosaurus rex 100 mio. år senere«, siger professor James Clark til BBC Online.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce