Kvinden med det ny ansigt mødte pressen

Lægerne viser et billede af Dinoires ansigt, fotograferet kort efter operationen 27. november sidste år. - Foto: AP
Lægerne viser et billede af Dinoires ansigt, fotograferet kort efter operationen 27. november sidste år. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Nu har jeg et ansigt som alle andre«. For de fleste mennesker vil det næppe være et mål i sig selv. Men for Isabelle Dinoire er det en drøm, der går i opfyldelse. Overfaldet af hund Den franske kvinde er den første person, der har fået en ansigtstransplantation. Siden familiens hund i raseri kastede sig over den 38-årige mor til to, har hun måttet leve uden læbe, kind og næse - og med daglige ydmygelser i form af omverdenens forskrækkede blikke, når den vansirede kvinde begav sig uden for hjemmet. Lige indtil den skæbnesvangre novemberdag sidste år, hvor læger og sygeplejersker gav hende et nyt ansigt. Et normalt liv »Nu kan jeg genoptage et normalt liv«, sagde hun, da hun i dag for første gang siden operationen mødte pressen på hospitalet i byen Amiens. »Hver dag, når jeg forlod huset, blev jeg mødt af folks blikke og forbehold. Siden operationen har jeg haft et ansigt som alle andre«, sagde hun. 15 timer lang operation Transplantationen blev foretaget under en 15 timer lang maraton-operation af et stort hold af Frankrigs førende eksperter på området. Hudvævet blev først omhyggeligt fjernet fra ansigtet af en person, der tidligere sidste år tog sit eget liv. Herefter blev vævet nøje placeret på Isabelle Dinoires kranie. Langsom og snøvlet tale Endnu bærer hun tydelige tegn efter operationen. Små, fine ar ses rundt om de nye hudlapper på ansigtet. Og hendes tale på pressemødet var langsom og snøvlet, ligesom hun fortsat har problemer med at indtage føde. Men lægerne håber, at intens optræning af muskulaturen kan give hende fuld kontrol over ansigtet. Risikofyldt operation Ifølge lægerne er der ingen risiko for, at Dinorie vil komme til at ligne den afdøde - det hindrer hendes kranies form ganske enkelt. Derimod er det sandsynligt, at det ny udseende vil kunne fremprovokere dramatiske psykiske reaktioner hos Isabelle Dinoire selv, når hun skal lære at leve med sit nye jeg. Ansigtets form og udseende spiller nemlig en vigtig rolle i et individs selvopfattelse, advarer psykologer. »Der er adskillige spørgsmål, som vi bør få svar på, før denne ekstremt risikofyldte og eksperimenterende operation bliver overvejet som en reel mulighed for patienter med alvorlige ansigtsdeformationer«, har den amerikanske organisation Charity Changing Faces tidligere udtalt. Ryger igen Indtil videre er der ingen tegn på, at Dinoire ikke har kunnet finde sig til rette med sit nye ansigt. Dinoire har således allerede været på shoppingtur i det lokale varehus, hvor ingen tog synderlig notits af den tidligere så vansirede kvinde. Og hun har - til lægernes fortrydelse - genoptaget rygningen. »Hun klarer det fint. Hun er helt normal - bortset fra, at hendes ansigt stadig er lidt ufølsomt«, forklarede Bernard Devauchelle på pressemødet ifølge tv-stationen CNN. Dinoire skal resten af livet tage daglige doser af kraftig medicin og gå til intens genoptræning. Og der vil stadig være en risiko for at kroppen afviser ansigtet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her