Flere danskere var tirsdag morgen vidner til et meget lysstærkt meteor - en såkaldt ildkugle, oplyser astrofysiker Michael Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetariet. Ildkuglen blev iagttaget fra blandt andet Højet på Falster og Geding ved Århus klokken cirka 07.45 i morges. Den kunne ses i flere sekunder og havde efter flere af observatørernes udsagn en grønlig farve. På vej mod Sverige Ud fra de observationer, som planetariet indtil nu har hørt om, ser det ud til, at meteoret har bevæget sig hen over den sydlige del af Sverige. For nøjere at kunne afgøre dets bane opfordres personer, der har set ildkuglen, til at indberette deres observation. De vil blive sendt videre til Dansk Ildkuglecentral, der drives i samarbejde mellem Dansk Astronomisk Selskab, Geologisk Museum og Tycho Brahe Planetarium. Da ildkugler ofte passerer hen over flere lande, kan banen beregnes mere præcist ved at udnytte oplysninger fra andre lande. Derfor sender Dansk Ildkuglecentral de danske observationer videre til International Meteor Organization, IMO. Stenklumper Meteorer, populært kaldet stjerneskud, opstår, når små stenklumper trænger ind i Jordens atmosfære. På grund af den høje fart presses luften sammen foran stenen. Denne sammenpresning gør, at luften bliver meget varm og får stenen til at fordampe. Den store varme får også luften til at gløde, og det er det, vi ser som stjerneskud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























