Verdens første lægemiddel fremstillet på basis af mælken fra et dyr, der er tilført menneskelige gener, er få uger fra den endelige godkendelse. Eller afvisning. Den beslutning skal træffes af det europæiske lægemiddelagentur, EMEA. »Jeg håber virkelig, at det lykkes at få midlet godkendt. Det er vigtigt, for det kan skabe håb for en række patienter, som ellers ikke ville kunne behandles. Dertil kommer, at selve produktionsformen vil gøre det muligt at lave større mængder medicin til en billigere pris«, siger professor Torben Greve, Landbohøjskolen. Ged leverer medicinen Det nye præparat hedder ATryn. Leverandøren kender vi ikke navnet på - for det er en ged. Opdrættet og tilført menneskelige gener af firmaet GTC Biotherapeutics for i sin mælk at kunne udskille netop de proteiner, der kan bruges til at fremstille medicin til mennesker. I dette tilfælde et produkt til at forebygge og behandle ansamlinger af stivnet blod i blodkarvæggene, trombose. GTC Biotherapeutics, et selskab under biotekgiganten Genzyme, afventer i spænding EMEA's beslutning. Flere produkter på vej For firmaet, der har base i den amerikanske stat Massachusetts, har yderligere 65 transgene produkter under udvikling. »Hvis dette skydes ned, vil hele forsøget på at udvikle lægemidler fra transgene dyr formentlig slutte. Ingen andre firmaer vil turde give sig i kast med det, så der er virkelig tale om en prøvesag«, vurderer Torben Greve. Enorme udgifter ATryn blev udviklet i løbet af 1990'erne, men da de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, i 2000 bad om flere data, før de kunne tage stilling til en godkendelse, blev det besluttet at søge godkendelse i Europa. Her er alle forsøg på at skabe medicin gennem transgene dyr hidtil kuldsejlet. Udgifterne er enorme, og hvis der går for lang tid uden mulighed for at få et præparat godkendt og i handelen, er indtægterne minimale. Det tog livet af det skotske firma PPL Therapeutics, der havde skabt verdenssensationen, det klonede får Dolly. Advarsel mod biofarming Så sadlede Novo Nordisk, der havde aktier i PPL, helt om. »Vi er ikke længere involveret i projekter med produktion af medicin fra transgene dyr. De molekyler, vi arbejder med i dag, tror vi på kan produceres med mere traditionelle metoder. Vi bruger dog transgene dyr, nemlig mus, til at teste molekyler på«, siger kommunikationschef Mike Rulis, Novo Nordisk. Langt fra alle ser biofarming som et fremskridt. I USA advarer bl.a. forbrugerorganisationer, Greenpeace og et selskab ved navn Unionen af Bekymrede Forskere mod ideen, som de mener kan ramme os mennesker lige i synet: Der er måske risiko for overførsel af farlige vira gennem medicinen. Dertil kommer risikoen for spredning af den nye arvemasse til andre dyr, som så vil blive genetisk forandrede. Professor er ubekymret Formanden for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe, Landbohøjskolen, ser ingen grund til at være bekymret for dyrenes velfærd. »Når først en stamme af sådanne transgene dyr er kommet til verden, vil de blive forkælet og beskyttet efter alle kunstens regler. Men man kan spørge, om det så rent etisk er i orden overhovedet at skabe transgene dyr. I forbindelse med udviklingen af det første transgene dyr, der skal avles videre på, kan der opstå velfærdsproblemer. Her er det min holdning, som er på linje med danske regler, at det er o.k., så længe det tjener et vitalt formål. Og det må man sige, at medicinfremstilling, der ikke kan udføres på andre måder, vil være«, siger Peter Sandøe. Ifølge den amerikanske forbrugerorganisation Organic Consumers Association er biofarming en ny og hastigt voksende trend inden for biotekindustrien. OCA peger på, at flere firmaer forsøger at producere humane proteiner, antistoffer og hormoner ved hjælp af transgene dyr. På vej er transgene geder, der skal producere vacciner mod kemiske våben og transgene køer, der skal producere proteiner til behandling af miltbrand, pest og kopper. Pharming, et hollandskbaseret firma, forsker ifølge OCA i at bruge kaniner til at skabe proteiner til behandling af Alzheimers sygdom.