Mens fugleinfluenzaen spredes i Tyrkiet og nærmer sig Europa, så giver nye undersøgelser anledning til håb om, at smitten ikke ender med millioner af dødsfald. Den nye undersøgelse offentliggøres i dag i tidsskriftet 'Archives of Internal Medicine'. Mange er smittet af fugleinfluenza Undersøgelsen viser ifølge nyhedsbureauet AP, at virus måske er noget mere udbredt, end forskere har troet hidtil. Til gengæld tyder det også på, at smitten sandsynligvis ikke fører til alvorlig sygdom hos halvdelen af de mennesker, der får den i kroppen. Det har ellers hidtil været antagelsen. »Resultaterne antyder, at symptomerne for det meste er relativt milde, og at tæt kontakt med smittet fjerkræ er eneste mulighed for at mennesker bliver smittet med fugleinfluenza«, skriver dr. Anna Thorson fra Karolinska Universitetet i Stockholm ifølge AP. Sammen med kolleger står hun for undersøgelsen, der omfatter 45.476 tilfældigt udvalgte beboere i et landbrugssamfund, hvor fugleinfluenza hærger fjerkræet - Ha Tay-provinsen vest for Hanoi i Vietnam. Milde tilfælde af influenza Mere end 80 procent af de undersøgte er fra husholdninger, som holder fjerkræ og en tredjedel af de undersøgte bor i hjem, hvor fugle er døde af fugleinfluenza. I alt 8.149 af deltagerne i undersøgelsen havde influenza-symptomer som for eksempel feber og hoste. Og de personer, som havde haft direkte kontakt med døde eller syge dyr var 73 procent mere udsat for symptomer end folk, der ikke havde haft kontakt med dyrene. Forskerne siger, at mellem 650 og 750 influenza-tilfælde kan henføres direkte til kontakt med døde eller smittede dyr. Men tilfældene var forholdsvis milde. Langt flere tilfælde end troet FN's sundhedsorganisation har kun undersøgt de omkring 140 svære tilfælde af influenza, der har været forbundet med fugleinfluenza-virus siden 2004 - halvdelen af de tilfælde endte med patienternes død. »Jeg vil kalde dette et uomtvisteligt bevis. Vi har alle været bekymrede og gættet på, at vores data har været toppen af isbjerget«, siger influenza-eksperten dr. Gregory Poland. Han siger, at det nu er klart, at der er langt flere tilfælde af fugleinfluenza-smittede mennesker, end de hidtil behandlede svære tilfælde har antydet. Alle overlevede Forskerne bag undersøgelsen kan ikke være sikker på, at fuglene i undersøgelsen er smittet af den særlig farlige H5N1-virus. Men det er ifølge Anna Thorson sandsynligt, at det er tilfældet. Og det er også sandsynligt, at personerne med influenza var smittet af fugleinfluenzaen. »De gode nyheder er derfor, at næsten alle tilfældene var milde influenza-sygdomme, og alle overlevede«, siger Gregory Poland. Den høje dødelighed mellem de hidtil kendte fugleinfluenza-syge »har været meget omtalt og har forstærket den internationale interesse« og frygten for en verdensomspændende epidemi, siger dr. William Schaffner, en influenza-ekspert fra Vanderbilt Universitet, til AP. Almindelig influenza dræber også Men hvis denne undersøgelse viser sig at være korrekt, så er sygdommen »fuldstændig i overensstemmelse med den sædvanlige måde infektionssygdomme opfører sig på«, siger William Schaffner. Den almindelige influenza dræber hvert år omkring 36.000 mennesker i USA alene, og adskillige rammes af mildere influenza. Undersøgelsen kan derfor hvis den følges op med blod-tests af influenza-ramte ifølge William Schaffner være med til at dæmpe »nogle af de hårdt pumpede udtalelser« omkring dødeligheden af fugleinfluenza.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























