Antropologer, der har studeret menneskets opståen og udvikling, har ofte peget på begravelsesritualer som et tegn på gryende menneskelig bevidsthed. Ny forskning stiller nu spørgsmål ved om det at beskæftige sig med sine døde udelukkende er en menneskelig beskæftigelse, skriverBiology Letters. Opmærksomme på elefantknogler Tag nu elefanterne for eksempel. Ofte ser de ud til at blive særdeles oprørte, når de falder over lig af deres egen art. Og studier viser, at de faktisk er særdeles optagede af elefantkranier og elfenbensrester. Forskere fra England og Kenya dokumenterer, at elefanter skelner mellem elefantkranier og kranier fra andre dyr, og at de ligeledes ofrer mere interesse over for elfenben end træstykker. I et eksperiment blev 17 elefantfamilier fra Amboseli Nationalpark i Kenya præsenteret for en bunke blandede kranier fra elefanter, bøfler og næsehorn. Familierne viste størst interesse for elefantkraniet, hvilket gav sig udslag i at de snuste til og rørte ved kranierne med deres snabler og indimellem forsigtigt berørte dem med deres fødder. I et andet eksperiment blev 19 elefantfamilier præsenteret for en blanding af elefantkranier, elfenben og træstykker. Størst opmærksomhed fik elfenbenet, mens kraniet fik mere opmærksomhed end træstykket. Død med betydning Karen McComb, der har ledet undersøgelsen oplyser, at interessen for døde artsfæller ud over blandt mennesker, kun kendes hos meget få dyr så som chimpanser og elefanter. »Fælles for dem er, at de lever i komplekse familiestrukturer, de har store hjerner og lever længe. Deres opførsel over for afdøde kan være socialt betinget. Elefanter lever i store grupper tæt knyttet til tanter og andre familiemedlemmer. En død kan have stor betydning for gruppens sociale struktur«, siger hun. Historier om at gamle elefanter vandrer til en bestemt elefantkirkegård for at dø er tidligere afvist som blot en myte.