I en langtidsprognose siger britiske meteorologer, at der er risiko for den værste vinter i mange år. Avisen The Independent skriver lørdag, at myndighederne, virksomheder og hospitaler tager advarslen meget alvorligt. Det er det britiske meteorologiske institut, der har udsendt det dystre varsel og baserer det på havtemperaturerne omkring Island og Azorerne. Usædvanligt kolde havstrømme Det er et særligt fænomen, der optræder i forbindelse med kolde vintre, som får meteorologerne til at advare. Det kendes under betegnelsen North Atlantic Oscillation (NAO). Meteorologerne fik mistanke allerede i maj, da de registrerede usædvanligt kolde havtemperaturer flere steder i Atlanterhavet. NAO er et udtryk for forskellen i det atmosfæriske tryk mellem Azorerne i det subtropiske sydlige Atlanterhav og ved Island i nord. Sibiriske vinde fra øst Når trykket er lavt over Island og højt over Azorerne, så fejer der forholdsvis varme vestlige vinde fra Atlanterhavet hen over Storbritannien og Europa. Men hvis trykket stiger ved Island og det tilsvarende falder ved Azorerne, så stryger der iskolde sibiriske vinde ind fra øst. Det er netop den opdagelse, som nu optager de britiske meteorologer og har fået det meteorologiske institut til at udsende en langtidsprognose, der spår en iskold vinter. Gætter rigtigt to ud af tre gange NAO-fænomenet gør, at meteorologerne gætter rigtigt to ud af tre år, siger meteorologen Richard Graham til The Independent. Vinteren i England denne sæson kan blive koldere end den hidtil værste vinter i 1962-63, hvor temperaturen nåede ned på minus 22 grader og det sydlige England lå under et tykt lag sne i månedsvis. Knaphed på olie Det kan skabe knaphed på olie til at varme huse op og holde hjulene i gang i virksomheder, og sundhedsmyndighederne siger, at flere mennesker vil blive syge under en hård vinter. »Vi er opmærksom på det meteorologiske instituts strenge vejrprognose for denne vinter, men vi forbereder os altid på det værste«, siger en talsmand for sundhedsministeriet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager