En spritny rumraket skal efter planen sende fire astronauter til Månen i 2020. Det er det ambitiøse mål i en ny, storstilet plan, som NASA i dag har offentliggjort, og som skal være grobund for fremtidige missioner til Mars. Dermed vil der atter blive sat menneskelig fodaftryk på Månen, siden Eugene Cernan i 1972 aflagde det hidtil sidste besøg. Energi fra solen Det ny rumskib vil blive tre gange større end Apollo-raketterne og bygge på en række af de samme principper, som de seneste år er blevet benyttet til konstruktionen af de ubemandede rumsonder, der er blevet sendt til bl.a. Jupiter og Mars. Raketten vil blandt andet hente energi fra solpaneler, og både rumkapslen og selve månelanderen vil benytte flydende metan som brændstof. Forsøget med metangas vil NASA lægge store kræfter i, da det sandsynligvis vil være muligt at udvinde gassen af Mars' atmosfære - hvilket muliggør fremtidige ekspeditioner til den røde planet. Prøvetur til ISS Rumraketten vil stå færdig i løbet af fem år, hvorefter den vil blive brugt til at bringe udstyr og mandskab til den internationale rumstation ISS. Efter er par ture i rummet vil raketten være klar til måneturen. I alt vil færgen kunne klare 10 flyvninger. Tilkoblet den ny månelander vil rumfærgen kunne sende dobbelt så mange astronauter afsted som Apollo-raketterne. Og mens Apollo blot kunne lande omkring Månens ækvator, kan det nye skib lande overalt på planeten. Når en mission er ankommet, kan mandskabet blive op til seks måneder på Månen, hvor Apollo-missionerne var begrænset til én uge lange rejser. Dyrt projekt Hele projektet vil koste uhyrlige 100 mia. dollars - over 600 mia. kroner. Og endda før planen er blevet godkendt, hagler kritikken ned: »Denne plan kommer på et tidspunkt, hvor nationen står over for gigantiske økonomiske udfordringer«, siger demokraten Bart Gordon fra Repræsentanternes Hus og nævner blandt andet krigen i Irak og ødelæggelserne efter orkanen Katrina som vigtigere udgifter. NASA påbegyndte planerne om en ny månelanding, efter at præsident George W. Bush sidste år erklærede, at USA atter skulle erobre rummet og med tiden lande på Mars, oplyser Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























