En tablet, der ifølge forskere er den første praktiske metode til lagring af brintenergi bliver i dag afsløret af et hold forskere fra Danmarks Tekniske Universitet. Det sker ved en konference i Chicago i USA, efter at DTU-forskerne har bevaret opfindelsen som en hemmelighed i et halvt år, mens patentbureauer behandlede deres ansøgning, skriver Jyllands-Posten. »De seneste 20 år har forskere over det meste af verden forsøgt at finde en måde at lagre brint på. Vi har fundet metoden«, siger kemiprofessor Claus Hviid Christensen, DTU. »Den mængde brint, der skulle bruges for at køre en personbil 500 km, fyldte før ni personbiler. Med vores brintpille kan energien til 500 km kørsel i en bil være i en almindelig 50 liters tank«, siger Claus Hviid Christensen. Et gennembrud Sammen med fire kolleger har han i halvandet år arbejdet på udviklingen af brinttabletten, hvis egenskab er, at den binder luftarten brint i form af ammoniak til salt. Brinten holdes fast uden at tabe energi. Ifølge forskerne er det dog sandsynligt, at man, før der kommer brintbiler, vil se forskellige mindre bærbare enheder som f.eks. mobiltelefoner og bærbare computere, der er drevet af brint. »Optimistisk set kan man godt lave produkter om tre til fem år, uden at jeg præcist vil sætte navn på, hvad det bliver«, siger Ulrich Quaade, der er en af forskerne bag, til Ritzau. Ifølge fysikprofessor og brintforsker Andreas Züttel fra Fribourg Universitet i Schweiz er der ingen tvivl om, at der er tale om et gennembrud: »Ikke mindst fordi brintpillen ikke taber energi, hvis den ikke bliver brugt«, siger professoren til Jyllands-Posten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce