En verden uden tågede brilleglas, duggede bilruder, drivende badeværelsesspejle. Et hold amerikanske videnskabsfolk med nanoteknologi som speciale mener, at den virkelighed er lige om hjørnet. Michael Rubner har med kollegaer fra Massachusetts Institute of Technology i Boston udviklet en supertynd overflade bestående af nanopartikler, der opsuger det vand, der fører til dug, og som kan smøres på glasflader. Reflekterer ikke lyset Filmen består af flere lag polymerfibre og nanopartikler af glas, der til sammen danner et usynligt net med små revner og furer, der opsuger dråberne. Resultatet er, at vandet bliver trukket tyndt ud på glasset i stedet for at samle sig i en masse dug-dråber. Ikke bare kan man se klart igennem den tynde film af vand. Den reflekterer heller ikke lyset, som dråber gør Rubner kalder sine nanopartikler for molekylær-bleer. Partiklerne er blot 7 nanometer i diameter (en nanometer er en milliontedel af en millimeter). Inspireret af lotusblomsten Dugfrit glas skal behandles med flere opløsninger, der skiftevis skal være positivt og negativt ladet, hvilket hjælper med at få dem til at klistre lagene sammen. Endelig skal overfladen bage ved 500 graders celsius for at hærdes. Det sidste skridt betyder, at teknikken endnu ikke kan benyttes til plastik, hvilket Rubner dog arbejder på. Teknikken kan spejlvendes for at skabe en overflade, der skyer vanddråberne ekstremt godt. Inspireret af lotusblomsten er overfladen dækket af et ekstra vokslignende polymerer. Lotusblomsten skyer vand så stærkt, at dråberne, når de triller af, hiver skidt med sig.