Grænseværdierne for forurening med sundhedsskadelige partikler i luften giver et falsk billede af, hvor alvorlig forureningen er. Næste år vil nye EU-regler stramme reglerne for, hvor meget partikelforurening biler må lukke ud. Men de skrappere grænseværdier kan være fuldstændig uden effekt på sundheden. De er nemlig opgjort efter partiklernes vægt - men da de farligste partikler samtidig er de mindste, giver den samlede vægt ikke et reelt billede af, hvor farlig en motors udledning er, siger professor Steffen Loft fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab. »Et eksempel er de nye HDI-dieselmotorer. De lukker ikke så mange store partikler ud, men giver til gengæld flere af de mindste og farligste partikler. Så HDI-motorerne ser på papiret ud til at være bedre med hensyn til partikler. Men det er faktisk muligt, at de er det modsatte, hvis de ikke er udstyret med partikelfilter«, siger han. Misvisende billeder I både EU og USA måler man udledningerne af partikler ved at veje dem, vel vidende at det kan give et misvisende billede af, hvilke typer partikler der lukkes ud, og dermed hvor farlige de er. I USA har man dog skåret de tungeste og mindst farlige partikler ud af målingerne. »I EU måler man stadig de groveste partikler med, mens man i USA kun vejer de fine og ultrafine. Det giver amerikanerne et langt bedre billede af partiklernes effekt på befolkningens helbred«, forklarer Steffen Loft. I Miljøstyrelsen kender man udmærket problemet. »Måden at måle på i USA giver et klarere billede af sundhedseffekterne, men der er et forslag på bedding om at supplere den nuværende grænseværdi for partikler med en grænseværdi, der kun regner de fine og ultrafine partikler med«, fortæller cand. pharm. Poul Bo Larsen fra Miljøstyrelsen. Lange udsigter Det kan dog vare et godt stykke tid, før det er på plads, forklarer hans kollega Ulrik Torp. »Man er ikke særligt langt i processen. EU-kommissionen ventes snart at offentliggøre sin strategi for luftforurening. I den forbindelse ventes de også at foreslå, at man indfører en ekstra grænseværdi for partikler. Det betyder vel, at vi kan have en grænseværdi for de fine og ultrafine partikler i EU i 2015 eller 2020«, siger cand. scient. Ulrik Torp. Koster tusinder livet Partikelforurening er langt den største dræber blandt de kendte forureningstyper. Herhjemme skal antallet af dødsfald måles i tusindvis hvert år. Partiklerne er kræftfremkaldende, men de kan også udløse eller forværre åreforkalkning og hjertesygdomme, forklarer Steffen Loft. »Sundhedseffekterne af partiklerne er i en helt anden størrelsesorden end de andre miljøpåvirkninger, vi ellers har dokumenteret. Alt det andet, som vi har dokumenteret som farligt, har vi reguleret ret godt«. Kommer fra brændeovne Partiklerne kommer først og fremmest fra trafik og fra private brændeovne. Målt per vægt er brændeovne en langt større kilde til partikler end trafikken. Alligevel mener Steffen Loft, at det er i trafikken, at der først skal sættes ind. »Trafikken og forureningen fra den er jo tættest der, hvor der også er mange mennesker. Så forureningen fra trafikken rammer flere«, siger Steffen Loft.