Den formentlig største danske teknologiske succeshistorie til dato, Ørstedsatellitten, er i knibe. Selv om satellitten fortsat fungerer, kniber det med at skaffe midler til at finansiere den fortsatte drift af satellitten, der blev sendt i kredsløb 23. februar 1999. Lederen af Ørstedprojektet, seniorforsker på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Peter Stauning, forudser, at driften af Ørstedsatellitten stopper engang i efteråret, hvis der ikke inden da dukker nye finansieringskilder op. »Vi suger på lappen, og vi har ansøgt til højre og venstre om støtte til fortsat drift. Vi har da også undervejs fået penge fra flere fonde og råd. Men problemet er, at vi skal blive ved med at søge om ny støtte«, siger Peter Stauning. Selv om ingen sætter spørgsmålstegn ved, at værdien af Ørstedsatellittens succes langt overskrider det, det koster at holde den i live, så er driften aldrig blevet økonomisk sikret. Det betyder, at Ørstedprojektet gennem årene konstant har måttet bruge tid og ressourcer på at gå tiggergang for at sikre driften. 'Grotesk' Det er intet mindre end grotesk, mener seniorforsker Nils Olsen, der er en af de danske forskere, der i Dansk Rumcenter dagligt arbejder med at analysere de data om jordens magnetfelt, som Ørstedsatellitten sender ned til jorden. »Ørstedsatellitten har en så enestående betydning for anseelsen af dansk forskning og dansk teknologi, at det ville være helt grotesk, hvis man stoppede driften på grund af en million kroner«, siger Nils Olsen: »Danmark bør selvfølgelig have råd til at finansiere en fortsat drift af en sådan en satellit, og det er også noget, som det internationale samfund forventer af os. Bare det at tale om, at der ikke er penge til driften, er i sig selv grotesk«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager