Det har længe været kendt, at mødre, der ryger under graviditeten, øger deres børns risiko for at udvikle astma. Men mødre, der ryger under graviditeten, skader ikke blot det foster, de venter. De risikerer også at øge deres barnebarns risiko for at udvikle astma, viser et nyt forskningsprojekt. Ødelægger celler Forskerne bag projektet mener, at de giftige bivirkninger af cigaretter både ændrer pigefostres uudviklede ægceller, samtidig med at de ødelægger dele af fostrets celler, som er bestemmende for, hvilke gener der gives videre til generationen efter det foster, som er under udvikling i livmoderen. Frank Gilliland, professor i forebyggende medicin ved Keck School of Medicine i Los Angeles, USA, og hans kolleger har interviewet forældrene til 338 astmabørn og en kontrolgruppe af 570 forældre, hvis børn ikke led af astma. Forskerne konkluderede, at børn, hvis mødre røg under graviditeten, havde 1,5 gange større risiko for at udvikle astma end børn, der blev født af ikkerygende mødre, skriver det videnskabelige magasin Chest. Mor og bedstemor Men børn, hvis bedstemødre røg under graviditeten, havde i gennemsnit 2,1 gang større risiko for at udvikle astma end dem, hvis bedstemødre ikke røg. Selv hvis børnenes egen mor ikke røg, men bedstemoderen gjorde det under graviditeten, blev risikoen for, at de udviklede astma, forstærket med 1,8 gange i forhold til andre børn. Helt galt står det til for de børn, som både har haft en mor og en bedstemor, som røg i forbindelse med graviditeten. Deres risiko for at udvikle astma i barndommen steg nemlig 2,6 gange. Videnskabelig kritik Forskernes forklaring på fænomenet, at cigaretterne ødelægger dele af de fosterceller, som bestemmer, hvilke celler der skal videregives til kommende generationer, møder dog skarp videnskabelig kritik. Marcus Pemprey, der forsker i genernes udvikling på Avon Longitudinal Study of Parents and Children i Bristol, England, påpeger således, at Gillilands konklusioner ikke nødvendigvis holder vand. Han mener, at fænomenet med, at bedstemødres rygning tilsyneladende påvirker børnebørnene, lige så vel kan skyldes noget helt andet. Stresshormoner For eksempel er det velkendt, at mødre videregiver for eksempel stresshormoner til deres børn i fosterstadiet, siger han. Han mener, der er langt større sandsynlighed for, at det er faktorer som denne, der spiller ind, når børn udvikler astma. Gilliland medgiver, at en af svaghederne ved hans projekt er, at han ikke har undersøgt, hvorvidt børnene i virkeligheden har udviklet astma på grund af for eksempel passiv rygning i stedet, som et resultat af, at enten deres mødre eller andre voksne - herunder bedsteforældre - ryger. På grund af projektets begrænsninger mener han derfor, at der er brug for mere forskning inden for dette område.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.