Prøv at forestille dig en kunstig muskel - af plastik. Eller en søm i tøjet, der syer sig selv. Vupti. Eller en hæfteklamme, der åbner sig på kommando, uden at du selv behøver at vride den op. Alt dette er inden for rækkevidde, mener forskere, som står bag opfindelsen af en ny type plastik, som er i stand til at ændre form ved hjælp af forskelligt lys. Molekylekæder bestemmer hårdhed Plastik er lavet af polymere stoffer - lange kæder af molekyler, som vrider og bugter sig som et sammenfiltret bundt sejlgarn. Fleksibiliteten i de polymere stoffer afgøres af, hvor mange gange de lange molekylekæder krydser hinanden. Jo flere krydser, jo stivere er plastikken. Almindelig plastik med kanelsyre Andreas Lendlein fra GKSS Forschungszentrum i Teltow, Tyskland, og en gruppe kolleger har nu fremstillet en type plastik, hvor de krydsede molekylekæder kan brydes og omarrangeres ved hjælp af ultraviolet lys. Den nye type plastik indeholder ganske almindelig plastik blandet med kanelsyre. Kanelsyre indeholder kemiske sammenkædninger, som brydes, når de udsættes for ultraviolet lys. Lys med en anden bølgelængde Ved at blande plastik og kanelsyre kunne forskerne derfor forme en ny figur, fordi plastikken blev blød. Ved at udsætte plastikken for ultraviolet lys med en bølgelængde, der var større end 260 nanometer, dannede kanelsyren lange molekylekæder på kryds og tværs, og plastikken stivnede. Derefter blev figuren udsat for lys med en bølgelængde under 260 nanometer, hvorpå plastikken efter nogle minutter igen blev blød og af sig selv indtog den form, den havde haft tidligere. På den måde kunne forskerne få for eksempel en hæfteklamme til skiftevis at være åben og lukket. Stadig for langsom forvandling Plastik, som kan skifte form, er set før. Tidligere har man ved hjælp af temperaturudsving fået plastikken til at forme sig i forskellige figurer. Men temperaturmetoden viste sig dog at være ubrugelig, idet plastikken også reagerede på kropsvarme fra mennesker. Forskerne nærer derfor et stort håb om, at denne type 'forvandlingsplastik' kan vise sig brugbar. Før det kan ske, er det dog nødvendigt, at de finder en metode, der kan speede forvandlingsprocessen op, så det ikke i fremtiden skal tage flere minutter for et stykke plastik at ændre form, men i stedet blot få sekunder. Kilde: Science og Nature
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























