Så kom afløsningen! Efter seks måneder ombord på den internationale rumstation ISS kan den russiske kosmonaut Salizhan Shapirov og hans amerikanske kollega Leroy Chiao endelig se frem til jord under fødderne. De to afløsere ankom nemlig i nat dansk tid efter en to dages rejse fra Baikonur-basen i Kazakhstan. Ren rumstation Alt gik efter planen, da det russiske rumskib Soyus-FG koblede sig på ISS. Og tre timer senere kunne kosmonauterne åbne skodderne og udveksle håndtryk og venskabelige kram. En talsmand for missionen, russiske Valery Lyndin, fortæller til nyhedsbureauet ITAR-TASS, at Shapirov og Chiao har pakket alle ejendele, forskningsresultater og fotografier sammen til hjemrejsen. De har også sørget for en ekstra grundig rengøring af kabinerne på stationen, så de nye beboere kan føle sig hjemme. Sjette tur i rummet Afløserne - den amerikanske astronaut John Phillips og russiske Sergei Krikalev - kan nu se frem til 175 dage i hinandens selskab på den internationale rumstation. For Krikalevs vedkommende er det hans sjette tur i rummet. Når den 46-årige kosmonaut vender tilbage til jorden efter opholdet på ISS, vil han have opholdt sig mere end 800 dage i rummet i alt. Det er mere end noget andet menneske. Med ombord på Soyus er også den italienske astronaut Roberto Vittori. Han rejser med rumskibet tilbage til jorden igen. Soyuz-rumskibet har overtaget transporterne frem og tilbage til rumstationen, efter at rumskibet Columbia forulykkede i 2003. Der går ti dage, før rumskibet er tilbage på jorden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























