Det er ikke så nemt at være en lille blæksprutte. Det bløde velsmagende blækspruttekød er guf for en lang række rovdyr i havet. Derfor har blæksprutter en række tricks til at gemme sig. Deres evne til at skifte farve er legendarisk, og de kan klemme deres bløde kroppe ind i selv meget små sprækker. Men en gang imellem skal de jo også flytte sig, og så bliver det farligt. Tripper på to arme Det har den australske 'kokosnød-blæksprutte' ( Octopus marginatus) og 'alge-blæksprutten' (Octopus aculeatus), der også lever i australske og indonesiske farvande fundet en løsning på. De tripper af sted på to arme. De to blæksprutter er ret små, med kroppe på størrelse med henholdsvis et æble og en valnød. Når de bevæger sig henover bunden på kun to ben, ser det tilpas sært ud, til at eventuelle rovdyr ikke genkender dem som blæksprutter, mener de australske forskere, der står bag en undersøgelse publiceret i denne uges udgave af tidsskriftet Science. Skelet ikke nødvendigt De overskydende seks ben har de enten svøbt om kroppen (kokosnød-blæksprutten) eller lader de flyde frit i vandet, så det ligner tang (alge-blæksprutten), som en form for forklædning. Hidtil har man troet, at et skelet var nødvendigt, for at man kan gå på to ben. Men blæksprutterne klarer det ved at støtte på musklerne alene i deres arme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























