En gruppe amerikanske astronomer har opdaget et radiosignal fra rummet, der kan være det første tegn på et hidtil ukendt astronomisk objekt. Radiosignalet blev registreret i 2002, da den endnu uidentificerede kilde, der har fået navnet GCRT J1754-3009, udsendte i alt 5 kraftige radiobølger. Men amerikanerne har først nu offentliggjort deres opdagelse, som har skabt forundring i de astronomiske kredse verden over. Radiobølgerne er nemlig de kraftigste, der nogensinde er blevet registreret, og radiokildens egenskaber ligner ikke nogen, man hidtil har set, oplyser astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København. »Normalt opstår radiobølger i forbindelse med en voldsom aktivitet, som for eksempel, når et sort hul æder løs af en stjerne. Men i dette tilfælde har der ikke været den form for aktivitet i det område i Mælkevejen, hvor signalerne stammer fra. Og det har man simpelthen ikke set før«, siger astrofysikeren. Flygtigt fænomen Radioimpulserne fra GCRT J1754-3009 er således et regulært astronomisk mysterium. Og mysteriet bliver ikke mindre af, at radiokilden kun har gjort væsen af sig en enkelt gang. Den gådefulde kilde har nemlig ikke givet 'lyd' fra sig, siden den udsendte de fem kraftige radiobølger over en syv timers lang periode natten mellem 30. september og 1. oktober i 2002. »Kilden har kun været på banen den ene gang, og det gør den jo alt andet lige sværere at undersøge, når den ikke står og er i gang hele tiden. Derfor kommer en stor del af efterforskningen til at foregå i det enorme arkiv af tidligere registrerede fænomener, der skal eftersøges for optegnelser over lignende udbrud«, siger Michael J.D. Linden-Vørnle. Han ser frem til, at videre undersøgelser og fortsatte observationer - der skal forestås af de amerikanske astronomer - vil kaste lys over det mysterium, »der kan vise sig at dække over et hidtil ukendt 'dyr' i den kosmiske zoo«. »Det er jo altid spændende, når man bliver konfronteret med ting, der ikke passer ind i ens billede af virkeligheden. Og det er lige, hvad det her fænomen gør. Det er så atypisk, at vi bliver nødt til at udfordre de teorier, vi har på området, og tænke kreativt for at finde en forklaring«, siger han.