Indbrudstyve, der egentlig bryder ind i vores huse og lejligheder for at få fingrene i alt fra fjernsyn og smykker til bærbare computere, bliver ofte fristet af køleskabets fortræffeligheder i de hjem, de på ulovlig vis skaffer sig adgang til i ly af mørket. Karakteristisk for de tyvagtige måltider er dog, at der ikke spises op. Ofte efterlader de lækkersultne indbrudstyve æbleskrog, kagerester og afgnavede pizzaskorper, skriver New Scientist. Studie for tandlæger Og disse efterladenskaber kan i sidste ende være det bevismateriale, der sender tyvene bag tremmer. Gennem flere årtier har tandlæger studeret de spiselige efterladenskaber efter indbrudstyve - særligt bidemærker har haft tandlægernes interesse. Men med dna-identifikation som et mere udbredt fænomen inden for efterforskningsarbejdet er det nu muligt at bevise, hvem der har været til stede i huset og spist af maden i køleskabet og hjemmets frugtskåle. Det er primært spytrester på den efterladte mad, der afslører indbrudstyvene. I USA er mindst en håndfuld tyve blevet afsløret på denne konto i løbet af de seneste 10 år. Indsamlede spyt med vatpinde Heather Zarsky og Ismail Sebetan fra National University i La Jolla, Californien, USA, har lavet et forsøg, der skulle klarlægge, hvilke madvarer, der bør analyses først. Forskerparret inviterede 13 frivillige til et lille middagsselskab. Menuen bestod blandt andet af pizza, kyllingevinger, mindre chokoladestykker, æbler, ost og gulerødder. Gæsterne blev bedt om at tage enkelte bidder af det, de havde lyst til og lade resten ligge. Med vatpinde indsamlede forskerne derpå spytrester fra madresterne, og i 43 procent af tilfældene var forskerne i stand til at genskabe fuldstændige DNA-profiler. I 33 procent af tilfældene var DNA-profilerne kun delvise. I de resterende tilfælde var spytmængden for lille til, at den kunne bruges til noget i denne sammenhæng. Ost, gulerødder, æbler og pizza gav de mest fuldstændige profiler, mens chokoladen viste sig stort set ubrugelig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En opsigtsvækkende gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce