I Bremerhaven Zoo i Tyskland mistænker dyrepasserne deres seks han-pingviner for at være homoseksuelle. Personalet har set hannerne forsøge at parre sig med hinanden og set dem hakke løs på sten i den tro, at det var æg, som unger forsøgte at komme ud af. Den zoologiske have har derfor besluttet at hente fire ekstra hun-pingviner ind fra Sverige for at blive helt sikre. Det har fået forkæmpere for homoseksuelles rettigheder til at reagere. To han-pingviner har ret til at danne par uden menneskelig indblanding, er Bremerhaven Zoo's direktør blevet belært. Mangel på hunner knytter hanner Heike Kueck mener dog ikke, at zoo'en krænker pingvinernes rettigheder, fordi de gerne vil have Humboldt pingvinerne til at yngle. »Vi ved ikke om de tre par hanner virkelig er homoseksuelle, eller om de bare har knyttet sig til hinanden på grund af manglen på hunner«, siger direktøren til magasinet Der Spiegel. »Ingen her ønsker at separere homoseksuelle par med magt«, slår hun fast. Bremerhaven Zoo har i alt 10 Humboldt pingviner, seks hanner og fire hunner, og de har blot frembragt én baby-pingvin.
Homoseksuelle oprørte over Pingvin-test
Lyt til artiklen