Ifølge en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden lever nogle af de fede fisk fra Østersøen ikke op til EU's krav i forhold til dioxin. Faktisk står det så skidt til, at de svenske myndigheder anbefaler kvinder i den fødedygtige alder højst at spise sild og laks fra Østersøen en gang om måneden, fordi de er forurenede med dioxin og PCB. I 2004 forbød den danske fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) fangst af laks og sild i Østersøen, fordi dioxinindholdet i fiskene var sundhedsskadeligt for mennesker. Problemer med forplantning WWF's rapport afslører, at adskillige fiskearter i Østersøen, som f.eks. laks, havørred, torsk og pighvar har vist tegn på forplantningsproblemer de seneste årtier. Desuden er der fundet et 50 gange højere niveau af bromerede flammehæmmere i sild fra Østersøen end i sild fra Atlanterhavet. Flammehæmmere er kemikalier, der forhindrer brand i f.eks. TV, computere, køkkenmaskiner og bilinventar. Også andre dyr i problemer Men det er ikke kun fiskene, der er forgiftede. Hos f.eks. sæler, lomvier og den hvidhalede havørn er niveauet af visse kemikalier 2-4 gange højere i Østersøen end i Nordsøen og Ishavet. Andre farlige kemikalier er på det seneste fundet i marsvin og i flere forskellige fugle- og fiskearter. »Østersøen er gennemforurenet med kemikalier. Meget af det skyldes fortidens synder - men Østersøen forurenes stadig i alt for høj grad med farlige kemikalier«, siger generalsekretær Kim Carstensen, WWF. Fortidens synder Østersøen er yderst følsom over for forurening, fordi der kun sker meget lille udveksling af vand gennem de danske stræder til Nordsøen. Det betyder, at havets forurenede vand bliver i Østersøen i 25 til 30 år. Herudover betyder de lave vandtemperaturer og vintrenes isdække, at kemikalierne nedbrydes ekstremt langsomt. »EU's nuværende kemikalielovgivning beskytter ikke et sårbart område som Østersøen mod farlige kemikalier. Men EU's forslag til en ny kemikalielov, REACH, vil i langt højere grad kunne beskytte Østersøens liv. Der er et kæmpe behov for at identificere og erstatte de værste kemikalier, der ødelægger de marine arters reproduktion og udvikling, og EU burde for længst have gennemført en ny kemikalielovgivning«, mener Kim Carstensen. »Det er skræmmende« Det synspunkt er Dan Jørgensen (S), medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, enig i. Han mener, at det er vigtigt at få vedtaget EU's kommende kemikalielovgivning hurtigst muligt, så problemerne kan blive imødeset. »Undersøgelsen er blot én blandt mange, der viser, at vi står over for et kæmpe problem i forhold til spredning af farlige kemikalier i naturen. Nu har vi bevis for, at Østersøen og de dyr, der lever i den, faktisk kan betegnes som giftige. Det er skræmmende«, lyder det fra Dan Jørgensen. »Advarslerne er meget, meget tydelige. Derfor må vi gøre noget hurtigst muligt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























