De største opdagelser i 2004

Liv under stenene? Fundet af vand på Mars er blevet kåret til den største opdagelse i 2004. - Foto: AP
Liv under stenene? Fundet af vand på Mars er blevet kåret til den største opdagelse i 2004. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Redaktørerne på det videnskabelige tidsskrift Science har gennemgået året 2004. Resultatet er en liste over de ti vigtigste opdagelser. »Der var ikke den store tvivl om årets vinder«, siger redaktøren Donal Kennedy til nyhedsbureauet AP. »Robotter på Mars har opdaget et hjørne af universet, hvor der engang kan have eksisteret liv«, siger Kennedy. Listen kan studeres nærmere i seneste nummer af Science. 1. Liv på andre planeter? To robotter fandt uomtvisteligt bevis for, at der engang har været vand på Mars. Fundene er en milepæl i menneskets jagt på liv andre steder i universet, mener redaktørerne. 2. En ny menneskeart På den fjerntliggende ø, Flores i Indonesien, fandt forskere et skelet af det, de mener er en ny menneskeart. Homo florensiensis var meget mindre og havde mindre hjerner end vore dages mennesker. 3. Menneskekloning Det lykkedes for den sydkoreanske forsker, Woo San Hwang og hans kolleger, at klone menneskelige fostre. Arbejdet var ikke et forsøg på at klone mennesker, men et forsøg på at lave menneskelige stamceller til brug i forskning. Forsøget dokumenterer for første gang, at kloning vil fungere på menneskeceller. 4. Kondensat Amerikanske og australske forskere opdagede en ny form for kondensat - en form for ultrakold gas, som opfører sig som en gruppe atomer reagerer, hvis de var et superatom. Opdagelsen er speciel, fordi den benytter fermioner - en type atomer som har en struktur, som gør det vanskeligt at lave kondensat. 5. Junk-DNA Forskere har opdaget at 'affalds-DNA' spiller en vigtig rolle. Junk-DNA'et hjælper med at afgøre, hvordan generne aktiveres og former proteinproduktionen i arvestoffet. 6. Neutronstjerner Astronomer har opdaget et par neutronstjerner, som er låst i hinandens baner og udsender stråling. En af stjernerne pulserer 44 gange i sekundet. 7. Truede dyrearter Der kom dårlige nyheder fra dyreforskere. Et studie af 5.700 arter amfibium - dyr som kan leve både på land og i vand - viste, at 30 procent var på randen til at uddø. En undersøgelse i Storbritannien viste, at mange arter af sommerfugle og sangfugle også er truede. 8. Vandmolekyler Forskere har opdaget ,hvordan vandmolekyler bindes, og hvordan elektroner og protoner opløses i vand. 9. Medicin til fattige Partnerskab mellem offentlige og private organisationer verden over ændrer måden, medicin udvikles på. Næsten 100 partnerskaber er blevet formet for at bekæmpe malaria, tuberkulose og HIV. 10. Gener i havvand Forskere har fundet teknikker til at identificere gener i havvand og arter fundet dybt under havoverfladen. Flere tusind nye gener er blevet fundet. Forskerne håber, at de kan identificere nye arter og måske lære, hvordan organismer overlever på ekstremt hårde steder på jorden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her