Hønens genom (samlede gen-/arvemasse) er kortlagt. Det er den første fugl, der nu falder ind i rækkerne af dyr, hvis genom er blevet sekvenseret. Oplysningerne, der kommer ud af kortlægningen, kan formentlig fortælle noget om evolutionen, siden mennesket og hønen bevægede sig hver sin vej fra vores fælles forfader - en primitiv form for reptil, der levede for mere end 310 millioner år siden. Høns har god lugtesans Den internationale sammenslutning af forskere, der står bag arbejdet, valgte at undersøge Bankivahønen ( Gallus gallus), der er en vild forfader til tamhønen, og som endnu lever i visse egne af Sydøstasien. Analyserne er lige begyndt, men allerede nu springer et par overraskelser i øjnene. Eksempelvis har man hidtil ment, at høns havde en svagt udviklet lugtesans, men fundet af et stort antal gener, der er knyttet til lugtesansen, tyder på noget andet. Forskel på negle og næb Genet for keratin, hvilket er proteinet, der opbygger hår og negle hos mennesker og næb og fjer hos høns, er også kommet i søgelyset. Hidtil har man ment, at keratin stammede fra samme kilde hos både pattedyr og mennesker, men gensekvensen hos hønen er væsentlig forskellig fra de keratingener, man kender hos pattedyr, hvilket tyder på, at udviklingen af evnen til at producere keratin er sket over to omgange i udviklingshistorien.
Hønens lugtesans er fin
Lyt til artiklen
