Hjertepatienter i Danmark får meget forskellige mængder af medicin, afhængigt af hvor i landet de bor. I det område, der dækkes af Hovedstadens Sygehusfællesskab, udskriver lægerne langt færre recepter på kolesterolsænkende medicin end lægerne i Ringkøbing og Ribe Amter. Det viser en opgørelse fra Hjertestatikken, som Hjerteforeningen og Statens Institut For Folkesundhed står bag. Bør belyses nærmere Mønsteret er det samme, når lægerne udskriver recepter på de såkaldte betablokkere. I forhold til landsgennemsnittet udskriver de københavnske læger 27 procent færre recepter på betablokkere, mens lægerne i Viborg Amt udskriver 17 procent flere. Hjerteforeningens forskningschef, dr. med. Jørgen Videbæk mener, at tallene bør undersøges nærmere. »Opgørelserne er ikke et udtryk for, hvordan niveauet af hjertebehandlingen er i amterne. Vi kan blot konstatere, at lægerne medicinerer vidt forskelligt, men hvorfor de gør det, ved vi ikke«, siger Jørgen Videbæk. Samme sygdomme - samme behandling Han håber ikke, at der er tale om, at læger behandler de samme sygdomme forskelligt rundt i landet. »Den mulighed vil vi gerne kunne udelukke, for det er klart, at patienter har krav på samme optimale behandling, uanset hvor de bor«, siger Jørgen Videbæk. Flere mulige forklaringer Hjerteforeningen mener selv, der er flere mulige forklaringer på forskellene. Sociale forskelle fra landsdel til landsdel kan spille ind. For hjertekarsygdomme rammer socialt skævt, og lav uddannelse har vist sig at hænge sammen med højere sygelighed. Eksempelvis har skraldemanden op til 50 procent større risiko for at dø af hjertekarsygdomme end gennemsnitsdanskeren. Vestjyder går sjældent til lægen Samtidigt er der fra amt til amt store forskelle på, hvor tit patienter opsøger den praktiserende læge - patienter i Vestjylland opsøger sjældnere deres praktiserende læge end patienter i København. Endelig bruger nogle amter flere kræfter på at bremse medicinforbruget end andre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce