Beviserne er fundet i en usædvanlig type jern, der er samlet op på bunden af Stillehavet. Gunther Korschinek, der er fysiker fra det tekniske universitet i München, fandt allerede i 1999 resterne af jernet, men det var umuligt for ham at datere supernovaen præcist, fordi materialet lå spredt i forskellige stenlag, skriver Physical Reveiw Letters. Jern fra supernova Nu har han og et hold af forskere analyseret et andet undersøisk stenlag hvor jernresterne var koncentreret i et tydeligt bånd. Forskerne fandt en betydelig mængde af en isotop kaldet jern-60, der kun kan stamme fra supernovaen. »Dette er begyndelsen på et helt nyt forskningsfelt som vi kan kalde supernova-arkæologi», siger astrofysikeren Brian Fields fra Illinois universitet i USA. Kometer og meteoritter er også leveringsdygtige i stof til Jorden, men det stammer altid fra vores eget solsystem. Supernovaer er de eneste kendte kilder til stof fra andre solsystemer. Da jern-60 kom fra rummet spredte det sig jævnt over hele Jorden. Men sporene fra det kan kun findes i den del af skorpen, der har ligget uforstyrret i millioner af år, som visse dele af havbunden under Stillehavet. Korschinek fandt sin jordskorpe i et område få hundrede kilometer sydøst for Hawai. Øgde den kosmiske stråling Korschinek vurderer, at supernovaen befandt sig mellem 100 og 200 lysår væk for 2,8 millioner år siden, plus/minus 300.000 år. Han mener, at supernovaen i den afstand må have forøget den kosmiske stråling mod Jorden med 15 procent i en periode på mindst 100.000 år, hvilket kan have været nok til at ændre klimaet på Jorden betydeligt. Korschinek mener at den kosmiske stråling har øget skylaget over Jorden, hvilket har nedkølet overfladen, især ved polerne, hvor vandet er blevet til is, samtidig med at Afrika i perioden blev et væsentligt tørrere område. »Flere mener, at de klimatiske ændringer i Afrika har været en drivende kraft i menneskets udvikling. Det har tvunget mennesket til at tilpasse sig og til at flytte sig mod andre mere fugtige områder», siger Korschinek.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























