Trægrænsen i Nordamerika er rykket mod nord, så rensdyrene har fået mindre af den arktiske tundra at røre sig på - og de skal dele den med ulve. I Hudson Bay i det nordøstlige Canada er issæsonen og dermed isbjørnenes jagttid blevet kortere. De er blevet tyndere og har problemer med at producere mælk nok til deres unger. Klima påvirker dyrene Og Grønlands Isfjord producerer knap så mange af de enorme isbjerge, der ellers er årsagen til, at området netop er blevet optaget på FN-organisationen Unescos liste over verdens naturarv. Klimaforandringer er med andre ord ikke noget, der måske får konsekvenser i fremtiden. De har konsekvenser lige nu, viser en rapport fra Arktisk Råd, som bliver offentliggjort mandag. Rådet består af repræsentanter fra Det Danske Rigsfællesskab og de andre syv lande med landområder omkring Nordpolen samt syv oprindelige folkeslag. I fire år har 300-400 forskere i projektet 'Arctic Climate Impact Assessment' (ACIA) undersøgt, hvordan klimaforandringer påvirker og vil påvirke mennesker og dyr i det kolde nord. Eller rettere: i det efterhånden knap så kolde nord. I de seneste 100 år er temperaturen i Arktis steget langt mere end andre steder: i Alaska og det vestlige Canada for eksempel tre-fire grader mod 0,6 grader på kloden som helhed. Isen forsvinder De stigende temperaturer betyder, at hele økosystemer flytter sig, og at gletsjere og andre typer isområder generelt bliver mindre. For eksempel er den grønlandske indlandsis reduceret med 16 procent de seneste 25 år. Rapportens eksempler bekræftes af andre undersøgelser: Danmarks Meteorologiske Institut har set flere eksempler på bygninger og veje, der går i stykker, fordi permafrosten smelter. En analyse fra WWF Verdensnaturfonden peger på, at den røde ræv, som vi kender den i Danmark, kommer i stort tal op gennem Sverige og Norge og fortrænger polarræven. Og så sent som i sidste uge meldte Grønlands Radioavis om, at fangere i Qaanaaq i Thule er begyndt at aflive deres slædehunde. Hovedårsagen er det varmere vejr, der betyder manglende is på havet og dermed sværere betingelser for fangst. De oprindelige folk står ifølge ACIA-forskerne over for endnu større omvæltninger i levevis og kultur. Temperaturstigningen i Arktis vil eskalere, fordi store land- og havområder tiltrækker solens stråler mere end is. Grønt Grønland Temperaturen ventes generelt at stige mellem fire og syv grader de næste hundrede år, og det kan blive nødvendigt at flytte folk fra kystområder. Dyr som isbjørnen er i reel fare for at uddø inden for 100 år på grund af mangel på isområder, hvor den er hurtigere end sit jagtbytte, sælen. Og også sælerne trækker sig længere nordpå - ofte uden for oprindelige folks rækkevidde. Når vores tip-tip-tip-tip-tip-oldebørn bliver født i begyndelsen af det 23. århundrede, vil indlandsisen måske allerede være helt forsvundet. Og Grønland vil nærmest leve op til sit navn. Også vores egne breddegrader vil blive påvirket. For eksempel er forskerne bekymret for, hvad isens smeltning og temperaturstigningerne vil gøre ved Golfstrømmen, der jo i dag sørger for, at Storbritannien og Danmark har relativt kølige somre og milde vintre. Eksperterne er dog også opmærksomme på, at klimaforandringerne kan skabe nye muligheder. For eksempel vil det blive lettere at bore efter gas i Arktis, og sejlruten nord om Rusland vil omkring år 2100 formentlig være åben næsten halvdelen af året. Nordøstpassagen er kun lidt over halvt så lang som ruten gennem Suezkanalen, hvis man for eksempel skal fra Danmark til Japan. Omvendt vil transport og industri på land, for eksempel olie, gas og tømmer, få det sværere, fordi det er nemmere at transportere på is end på mudder og sjask. ACIA-forskerne vil ikke udtale sig om rapportens konklusioner før offentliggørelsen, men opfordrer generelt beslutningstagere, især i de arktiske områder, til at tage stilling til, hvordan man kan tackle klimaforandringernes problemer og muligheder.