Følgestjerne fremkaldte Brahes supernova

Lyt til artiklen

Studier af Tycho Brahes 400 år gammel supernova har afsløret en følgestjerne, der kan have forårsaget eksplosionen. Astronomer tror, at følgestjernen har afgivet materiale til en hvid dværg (en gammel, afkølende stjerne), hvis tyngdekraft har tiltrukket materialet. Brahe så lyset Da materialet endelig opnåede en kritisk masse, eksploderede den hvide dværg som supernova i en gigantisk kugle af lys og energi. Lyset blev i 1572 set af danske Tycho Brahe, der pertentligt registrerede lysets position og skiftende lysstyrke i et skrift kaldet 'De Nova et Nullius Aevi Memoria Prius Visa Stella' (Om den nye og ikke af nogen tidligere tid erindrede stjerne). Takket være Brahe har moderne astronomer klassificeret eksplosionen som en 'type 1a'-supernova. Type 1a er supernovaer af nogenlunde samme lysstyrke, hvilket gør det muligt at bestemme, hvor langt væk de befinder sig. Tycho G Pilar Ruiz-Lapeunte fra Barcelonas universitet ville gerne vide, hvad der fodrede den hvide dværg, inden den eksploderede. Han samlede derfor et internationalt hold af astronomer til at undersøge alle stjernerne omkring eksplosionsstedet i søgen efter noget usædvanligt. Den tidligere følgestjerne er på grund af supernovaen rykket ud af sin bane og er blevet sparket op i tempo. Derfor søgte forskerne en stjerne, der bevægede sig hurtigere end de andre stjerner i nærheden. I den fjerne ende af deres søgefelt fandt de en lille vims stjerne - ikke ulig vores egen sol - der i denne uge blev offentliggjort under navnet Tycho G. Overfladeanalyse Næste skridt er at fastslå, om Tycho G har tungmetalsaffald som nikkel og jern på overfladen, som der skal være, hvis der er tale om den ansvarlige følgestjerne, der har forårsaget Tycho Brahes supernova.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her