Italienske genetikere har en forklaring på, hvorfor gener, der synes at være knyttet til homoseksualitet, overlever, på trods af at bøsser sjældent får børn. Forskerne har opdaget, at kvinder har tilbøjelighed til at få flere børn, når de arver de samme - endnu ukendte - genetiske faktorer, der knyttes til homoseksualitet hos mænd. Denne forøgede frugtbarhed mere end opvejer den manglende mængde afkom blandt bøsser og er rigeligt til at holde de homoseksuelle gener i omløb. Paradoks Italienernes fund er indtil videre den bedste forklaring på det darwinistiske paradoks, som homoseksualitet repræsenterer: At på trods af at homoseksualitet genetisk set er en blind vej, er generne overlevelsesdygtige generation efter generation. »Vi har endelig fundet en forklaring på paradokset. Den samme faktor, der har indflydelse på mænds seksualitet, har også indflydelse på frugtbarheden hos kvinder«, siger Andrea Camperio-Ciani fra Padua-universitetet. Flere ligesindede Camperio-Cianis forskerhold har udspurgt 98 bøsser og 100 heteroseksuelle mænd om deres nærmeste familie, hvilket udgjorde 4.600 personer i alt. De fandt, at bøssernes kvindelige slægtninge på mødrenes side fik flere børn end de kvindelige slægtninge af heteroseksuelle mænd. Desuden havde bøsserne flere ligesindede familiemedlemmer på mødrenes side end de heteroseksuelle mænd. »Dette er nye fund. Generne har hidtil været betragtet som gener for mandlig homoseksualitet. I virkeligheden er det nærmere gener, der bestemmer, at alle bliver tiltrukket af mænd. Disse gener kan både medvirke til, at mænd bliver tiltrukket af mænd, og de kan bevirke, at kvinder bliver ultraheteroseksuelle, hvilket får dem til at have mere sex med mænd end gennemsnittet blandt kvinder og dermed få flere børn«, siger Simon LeVay, der er neurolog ved Stanford University i Californien. Ikke enkelt gen Camperio-Ciani understreger, at hvad de genetiske faktorer end måtte være, så er der ifølge hans observationer ikke tale om et enkelt gen. Hvis der var tale om et bestemt gen, ville det sandsynligvis sprede sig let i befolkningen og medvirke til, at homoseksualitet var langt mere almindeligt, end det er, mener Camperio-Ciani. Men tendenserne til, at generne bliver overført fra mødrene, understøtter tidligere undersøgelser, der peger på, at svaret skal findes i det mandlige x-kromosom, der er det eneste kønskromosom, der nedarves fra kvinden. Undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, og Camperio-Ciani indrømmer, at forklaringen langtfra er fyldestgørende for al mandlig homoseksualitet. Reference: Proceedings of the Royal Society of London
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























