Når en medpassager i et tog svarer sin mobiltelefon med et »Hej, det er mig. Ja, jeg sidder lige i toget«, vækker det ofte irritation blandt folk i høreafstand af monologen. Men hvad er det helt nøjagtigt, der gør, at det er ulideligt ufrivilligt at overhøre mobiltelefonsamtaler? Ved skamløs brug af en række uforvarende passagerer mener et hold britiske psykologer, at de har svaret på spørgsmålet, skriver Behaviour & Information. Halve samtaler Man kan tro, at det simpelthen er et spørgsmål om højlydt at blive overøst med ligegyldigheder om personer, som vi intet forhold har til. Men det er ikke hele sandheden, mener Andrew Monk og hans kollegaer fra University of York i England. Han har registreret, at vi automatisk er ekstra opmærksomme på samtalen, når vi kun kan høre den ene halvdel af, hvad der bliver sagt. Selv om den ikke foregår højere end en almindelig tovejskonversation, betyder det, at vi kun kan høre halvdelen, at vi automatisk stiller skarpt, næsten som om vi forbereder os på at bryde ind og deltage i samtalen. Hvis denne ide er korrekt, siger forskerne, så bør samtaler via mobiltelefon ikke være mere generende, end når vi overhører samtaler, hvor begge personer er til stede, men hvor vi kun kan høre den ene stemme. Og da Monk og hans hold undersøgte teorien på togpassagerer i England, viste det sig også helt nøjagtigt at være tilfældet. De bad en gruppe frivillige studerende om at gennemføre indstuderede samtaler enten ansigt til ansigt eller via mobiltelefon i nærheden af en tilfældig passager. Indholdet af samtalen var banalt og handlede om kommende ferieplaner og en fest hos en ven. Efterfølgende konfronterede en af forskerne passagererne og spurgte dem ud om, hvor generende de havde oplevet samtalen. Resultatet var, at passagererne vurderede 'halve' samtaler langt mere generende end samtaler, hvor de kunne høre begge deltagere. Vigtige samtaler er ok En andet element til irritation, bemærkede forsøgspersonerne, er indholdet af typiske mobiltelefonsamtaler. Folk svarer, at de har mindre imod samtaler, der fører til noget, eksempelvis en vigtig samtale, hvor en person oplyser, at vedkommende er ved at blive forsinket. Derimod er samtaler blot for samtalens skyld genstand for stor gene bland medpassagerer.