De hidtidige undersøgelser af, hvorvidt strålingen fra mobiltelefoner udgør en sundhedsfare, er fyldt med fyldt med metodiske fejl. Der er derfor ingen nuværende viden om, hvorvidt strålerne er farlige eller ej. Det viser en ny undersøgelse, der har gennemgået de eksisterende undersøgelser. »Myndighederne har hidtil konkluderet, at stråling fra mobiltelefoner ikke udgør en sundhedsrisiko. Men det er der efter vores opfattelse ikke belæg for«, siger Kjell Hansson Mild, professor i biologi ved Ørebro Universitet, ifølge dagbladet Information. Han har sammen med andre forskere undersøgt undersøgelserne og offentliggjort resultatet i tidsskriftet 'Journal of Toxicology and Environmental Health'. Flere kritikpunkter Undersøgelsen af undersøgelserne kritiserer, at forskerne har været upræcise med oplysningerne om, hvor en mobiltelefon er placeret i forhold til øret, at storbrugere af mobiler sjældent er inddraget, og at ingen har kigget på langtidseffekter. Desuden er tredjegenerations mobiltelefoni ikke inddraget. »Hvis man leder efter hyppigere forekomst af kræft blandt en gruppe personer, der har haft mobiltelefon i kun to år, er det ikke overraskende, hvis man ikke finder nogen særlig risiko«, siger Kjell Hansson Mild, der er også er utilfreds med, at storbrugere ikke er inddraget f.eks. i den danske undersøgelse af mobilstråling. Begræns omgangen Den kritik er korrekt, men ikke ny, påpeger Christopher Johansen, der stod bag undersøgelsen. »Vi gør selv opmærksom på i undersøgelsen, at den kun medtager få langtidsbrugere og storforbrugere«, siger overlæge Christopher Johansen fra Kræftens Bekæmpelse. Kjell Hansson Mild anbefaler, at man foreløbig begrænser sin omgang med mobiltelefonernes stråler - f.eks. ved at bruge håndfrit udstyr. Samme konklusion kom de nordiske sundhedsmyndigheder for nylig til. Dog foreløbig kun på børns vegne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























