Hver dag drysser rundt regnet 100 ton materiale fra rummet ned på Jorden. Det meste er heldigvis interplanetariske partikler, der rammer Jorden som støv. Men indimellem dukker der dog større sten op. Asteroider. Og dem er vi begyndt at holde godt øje med. Rammer en asteroide Jorden, kan det få dramatiske konsekvenser. Passerer hver fjerde år En af dem kommer tæt forbi Jorden i dag. Fire gange så langt væk som Månen suser asteroiden Toutatis i sin bane forbi Jorden. Det gør den hvert fjerde år. Rammer Toutatis Jorden, går livet, som vi kender det, til grunde, oplyser astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet. Det er der dog ingen tegn på, at den gør de næste mange hundrede år. Alligevel er den på listen over de 618 kendte og potentielt farlige asteroider med en længde på over 100 meter. Små asteroider eftersøges ikke Antallet af kendte asteroider stiger, i takt med at astronomernes udstyr bliver forfinet. Men himmelrummet bliver på grund af mangel på ressourcer kun afsøgt systematisk for asteroider større end 1.000 meter i diameter. Derfor kan små asteroider dukke op ud af det sorte og ramme Jorden, uden at vi har kendskab til dem på forhånd, oplyser Uffe Gråe Jørgensen, der vurderer, at en asteroide i gennemsnit rammer Jorden hvert 100 år. Asteroide ramte i 1908 Sidste gang var i 1908 i Sibirien. Tunguska hed asteroiden, der heldigvis kun var i 50- til 100-meters klassen. »Men tøjet gik i brand på folk, der gik på gaden i den nærmeste by 150 kilometer væk. 2.000 kvadratkilometer skov brød i brand«, oplyser Uffe Gråe Jørgensen. »Og den asteroide var 10 til 20 gange mindre end de mindste, vi kan se i dag i tide til at kunne reagere« Under passagen af Toutatis kan man selv med en lille stjernekikkert følge den store klippeblok som et svagt stjernelignende objekt.