Hun kommer os i møde med et kækt hej drenge, og derfra tager hun som den naturligste ting i verden styring på interviewet.
Hun taler i en lind, engageret strøm om sin forskerkarriere og kommer næsten uden afbrydelser forbi de fleste af de spørgsmål, jeg har på blokken - uden at jeg behøver at stille dem. Kun da fotografen beder hende posere nede i hendes lille, men banebrydende bioenergianlæg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er hun for en kort bemærkning stille.




























