Aben og mennesket gik hver til sit for fire millioner år siden

Chimpansen er menneskets nærmeste slægtning.
Chimpansen er menneskets nærmeste slægtning.
Lyt til artiklen

Opsplitningen af mennesket og chimpansen i to forskellige arter skete overraskende tæt på nutiden.

Faktisk er alderen på den sidste fælles stamfader kun godt fire millioner år. Det viser ny forskning fra en tværfaglig forskergruppe ved Aarhus Universitet . Den har dermed fastslået tidspunktet for, hvornår aben og mennesket gik hver sine veje, med markant større nøjagtighed, end det hidtil er lykkedes nogen. Den nærmeste slægtning Chimpansen er menneskets nærmeste slægtning i dyreriget. Siden Charles Darwin publicerede sin skelsættende bog 'Arternes Oprindelse' i 1859, har der været stor videnskabelig og offentlig interesse omkring dette kritiske øjeblik i menneskets udviklingshistorie. Indtil for få årtier siden lød de bedste vurderinger, at aben og menneskets fælles forfar levede for 2-10 millioner år siden. Siden har videnskaben indskrænket perioden til 5-7 millioner år. Mere præcise metoder Men ifølge de fire forskere fra Center for Bioinformatik i Århus er selv denne vurdering ikke korrekt. Ved at bruge nye og mere præcise metoder på menneskets og chimpansens dna kan de to matematikere, en datalog og en biolog nu sætte alderen på den sidste fælles forfar til 4,1 millioner år. Tilmed er usikkerheden på tidsbestemmelsen blevet kraftigt reduceret. Hvor den tidligere lå på millioner af år, er den nu kun på 400.000 år. Set i lyset af tidligere forskning skete opsplitningen altså for overraskende kort tid siden. Århusforskernes undersøgelse inkluderer også gorillaen, og menneskets opsplitning fra denne primat ligger 6,1 millioner år tilbage i tiden med en lidt større usikkerhed. Resultaterne er netop publiceret i det højt rangerede tidsskrift PLoS Genetics.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her