En af rektor Ralf Hemmingsens argeste kritikere i Penkowa-sagen, professor Elisabeth Bock, har tidligere hyldet ham for hans "effektive håndtering" af selvsamme sag. Men det skyldtes ifølge professoren selv uvidenhed, skriver Weekendavisen.
Elisabeth Bock har siden været initiativtageren til to åbne breve med krav om en uvildig undersøgelse af den københavnske universitetsrektors underkendelse af anklager i 2003 fra et disputatsudvalg for fusk i hjerneforskeren Milena Penkowas rotteforsøg. En sagsbehandling, som den nuværende rektor stod for i sin daværende egenskab af dekan.



























