»Så er der et sponsor-jakkesæt i hus«, griner Kristian von Bengtson, da han endelig er færdig med at tale i telefon.
Han vil ikke rigtig sige, hvem der er den glade giver, men et jakkesæt var ganske nødvendigt at anskaffe, for når von Bengtson og makkeren Peter Madsen i slutningen af oktober drager mod New York for at deltage i 'The World Technology Summit & Awards 2011' er der i den grad dresscode.
»Det er jo alle de store, der står bag det her arrangement, CNN, TIME, SCIENCE, Fortune Magazine osv., og der stod i invitationen, at adgangskravet var suit and tie, så der var ingen vej uden om«, siger von Bengtson iført sin klassiske blå kedeldragt. Og tilføjer:
Der stod i invitationen, at adgangskravet var
suit and tie, så der var ingen vej uden om
»Peter låner vist noget tøj af sin bror«.
I kamp mod giganterne
WTN (The World Technology Network) er en sammenslutning, der hylder mennesker, som vover at tænke anderledes inden for videnskabens og teknologiens verden. Og dermed skaber noget unikt.
Som der står i sammenslutningens slogan: 'De lykkelige uheld, der sker, når ideer og nye bekendtskaber kolliderer og skaber de største gennembrud for individer og institutioner'.
DOKUMENTATIONWTN's liste over årets nominerede(Eksternt link)
Det er ud fra det tankesæt, at raketdrengene fra Refshaleøen er blevet nomineret i kategorien 'Space' sammen med giganter som Canadian Space Agency og Space X.
»Forskellen er så bare, at Space X for eksempel har 1.000 ansatte. Vi har ikke nogen«, siger Kristian von Bengtson i rundbuehallen på Refshaleøen, som drengene har døbt HAB Horizontal Assembly Building).
»Jeg havde faktisk aldrig hørt om WTN, før jeg fik en mail fra dem. Jeg troede først, det var spam, men da jeg så kiggede lidt nærmere på det, kunne jeg se, at Peter og jeg var nomineret både som enkeltpersoner og med vores projekt. Den var god nok«, siger von Bengtson.
Vi får aldrig råd til 4.000 dollar for et bord
Og nu da beklædningen også er på plads, glæder de to danskere sig bare til lidt afveksling i Guds eget land.
»Selv om det var i juni, vi skød, føles det som et år siden allerede. Jeg tog en hel måned fri fra alting i sommer. Det havde jeg simpelthen brug for, men siden har vi jo arbejdet hårdt på den nye raket og det nye rumskib, som vi efter planen skyder i juni næste år«, siger von Bengtson, der selvfølgelig håber at vinde ved det stort anlagte show i TIME & LIFE-bygningen i New York om ti dage.
»Men vi er jo relativt ukendte derovre, og det er egentlig også lige meget, om vi vinder eller ej. Det, jeg glæder mig mest til, er at tale med alle de andre interessante folk, der vil være der. Det er jo mest sådan nogle entrepenørtyper, som tænker anderledes, der bliver inviteret. Og et bord koster 4.000 dollar, så det ville vi jo aldrig få råd til, hvis vi ikke var nomineret«, siger von Bengtson.
Krejlergenerne er nødvendige
Siden raketduoen i juni endelig fik held med at skyde den hjemmebyggede ni meter høje raket af i Østersøen ud for Bornholm, har der været gang i den på HAB.
Resultaterne fra årets mission er blevet gennemanalyseret, og en ting er blevet slået fast med syvtommersøm:
»Vi skal have aktiv styring på vores næste raket. Det er der ingen tvivl om. Men den smarteste måde at lave det på er ved at have nogle styrefinner inde i ilden, hvor der jo altså er 3.000 grader. Og materiale, der kan holde til det, ligger ikke i den billige ende«, fortæller rumskibsbyggeren, der dog også afslører, at der allerede er hjælp på vej.
Vi har en ven, der kan skaffe nogle bremseklodser fra gamle jumbo jets
»Vi har en ven, der kan skaffe nogle bremseklodser fra gamle jumbo jets af noget materiale, der hedder carbon carbon. Så vi finder jo løsninger på det hele hen ad vejen. Det plejer vi at gøre«, griner von Bengtson.
Skal blogge for prestigefyldt magasin
Missionen til sommer bliver dog ikke en gentagelse af dette års raketopsendelse.
Kristian von Bengtson er i fuld gang med at bygge en ny rumkapsel, der minder lidt om de gamle Apollo-rumkapsler udformet som en slags kegle, så en person kan ligge ned i stedet for at stå op.
Hele verden skriver om raketduoen fra AmagerSå næste sommers projekt er en test af en nødraket, der står oven på det nye rumskib, og som kan trække det væk, hvis der opstår en fejl på de raketsystemer, der siden hen skal bygges under rumskibet.
Du kan se fagmanden selv forklare det hele lidt bedre herunder.
Politiken.dk vender tilbage til HAB i begyndelsen af det nye år.
Er du blevet mere interesseret i raketdrengenes arbejde, kan du altid besøge copenhagensuborbitals.com eller ing.dk/blogs/rumfartpaadenandenmaade, hvor primært Peter Madsen blogger om fremgang og modgang.
Kristian von Bengtson kan du snart følge på den anerkendte magasin Wired's hjemmeside, hvor han i nær fremtid vil begynde at blogge til hele verdens rumfartsnørder.
Minister: De to danske raketbyggere er rollemodellerMen findtil videre bliver der bare krydset fingre for, at raket-Madsen og rumskibs-Bengtson får noget hæder i New York 25.-26. oktober. Og hvis ikke, er det også bare helt fint, som von Bengtson siger:
»Så kan det være, der bliver tid til at gå på lidt jazzklubber. Når man nu har fået sponsoreret det fine tøj«.




























