Silikonebryster er blevet bannerfører i konkurrencer, indsamlinger og på tilbudsportaler. Sælger bryster eller har brysterne solgt ud? Senest har DRs historie om 17-årige Anne Maria Thomsen sat gang i debatten. Den unge kvinde samler via internettet ind til at få større bryster. Er det 'de unge nu-til-dags', et særligt segment eller noget helt tredje? »Det taler jo til Paradise Hotel-segmentet, som er veleksponeret i medierne. Dem som viser druk, fester og sex for åben skærm. Men det er mismatch i forhold til virkelighedens unge, for det er et fåtal og mere en niche i segmentet«, siger Kirsten Drotner, som er professor i unge og medievaner, til DR Nyheder. De spændende få Hun understreger, at de er eksponerede, fordi det er de få specielle, der typisk får plads, ligesom 68’ernes oprørere der var en mindre gruppe og ikke en bred tendens. »Derfor kan man ikke snakke om noget velaccepteret, for det er kun accepteret i en mindre kreds og så kan medierne lide at bringe det. Men det er ikke udtryk for en tendens om ungdommen, mere om eksponering«, siger professoren.
LÆS OGSÅ Tabloidavis dropper topløse forsidekvinder
Der er tale om en helt forfærdelig og stigende tendens , mener kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitetscenter. Hun mener, at antallet af brystoperationer taler sit tydelige sprog. »Der er op til 5.000 danske kvinder som hvert år får lavet nye bryster, det er jo et sindssygt højt tal«, siger forskeren. Bred målgruppe



























