Når støjen stiger i et byområde, reagerer de fugle, der bor der, ved at ændre deres sang, så den ’passer’ i det samlede lydbillede, de skal operere i. Det viser et stigende antal videnskabelige undersøgelser, som på forskellig vis arbejder med lydoptagelser af fuglesang i støjbelastede områder over hele verden.
Og den seneste undersøgelse af denne art er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Animal Behaviour. Støjniveauet er steget markant Hovedpersonerne er en række individer - hanner - af arten Zonotrichia leucophrys. Det er en amerikansk værling, hvis nærmeste slægtninge i Danmark er eksempelvis rørspurv, gulspurv og bomlærke. På dansk er den også kendt som hvidkronet spurv efter sit amerikanske navn, white-crowned sparrow. Fuglen er så vidt vides aldrig observeret i Danmark. I Nordamerika er den derimod meget almindelig - også i millionbyen San Francisco, hvor biologer helt tilbage i 1969 lavede båndoptagelser af dens sang i tæt trafikerede områder. Siden er trafikken i San Francisco bare vokset, og på de steder, hvor der i slutningen af 1960’erne blev optaget fuglesang, er støjniveauet frem til i dag steget med op mod 6 dB. Bunden af tonelejet er hævet Det lyder måske ikke af så meget, men det svarer faktisk til en fordobling af lydtrykket på disse lokaliteter. Hvilket forfatterne af artiklen i Animal Behaviour fortolker som en af de medvirkende årsager til, at denne værling på disse strøg i San Francisco i dag har hævet bunden af det toneleje, den synger i - den såkaldte minimumfrekvens - med 18 procent sammenlignet med 1969. Men hvad er det egentlig, der sker? En rival, der skal reageres på De to biologer, der har undersøgt San Francisco-fuglene, Elizabeth Derryberry og David Luther, spillede gamle optagelser af Zonotrichia leucophrys-hanners sang for nulevende hanner af denne art.
