Amerikanske studerende sukker mere efter ros og komplimenter end en aftale med en god ven, at dyrke sex eller at modtage en lønseddel. Det viser en amerikansk undersøgelse blandt bachelorstuderende på universitetet i Michigan. Psykologiprofessor Brad Bushman, der er hovedforfatter til en artikel om undersøgelsen, offentliggjort i The Journal of Personality, var godt klar over, at narcissisme spiller en stor rolle for de unge. Hans resultater viser dog, at de unge er tættere på afhængighed af et godt selvværd, end forskeren først antog. »Jeg er overrasket over, hvordan denne trang til at føle sig værdig trumfer alle andre behagelige aktiviteter, de studerende kan forestille sig«, siger Brad Bushman til hjemmesiden for sit universitet, Ohio State University. Er de studerende afhængige? Som en del af undersøgelsen skulle de studerende udfylde et spørgeskema. Her skulle de anføre, hvor højt de vurderer at henholdsvis ’ville have’ og ’have lyst til’ bl.a. at se en ven, få et yndlingsmåltid, dyrke sex eller få ros, der kan give selvtilliden et pift. Kun et mindretal havde sex som det højest vurderede, ligesom et flertal ville foretrække en kompliment, der kunne styrke selvværdet, frem for øl eller pizza.
Et af de klassiske tegn til at diagnosticere afhængighed er ifølge Bushman, hvis individet i højere grad ’vil have’ end blot ’har lyst til’ noget. I undersøgelsen kunne de studerende i højere grad lide de behagelige aktiviteter, end de ville have dem, hvilket principielt er sundt, siger han. Men det sted i undersøgelsen, hvor forskellen på niveauet i at ’have lyst til’ og ’at ville have’ var mindst, var på området for selvværd. Og det får Brad Bushman til at konkludere, at de studerende er om ikke afhængige, så tættere på at være afhængige af et løft i selvværdet end af det velvære, som yndlingsmåltidet, samleje og en lønseddel giver dem. Selvværd på tid Et andet element i undersøgelsen var en intelligenstest, som de studerende skulle gennemføre på tid. De fik at vide, at den tid, de brugte på testen, ville blive regnet med i pointsummen. Jo længere tid de brugte på opgaven, jo færre point blev der lagt oven i deres samlede score. Bagefter, da de fik udleveret deres score omregnet til intelligenskvotient, fik de samtidig tilbudt muligheden for at få beregnet en ny score/intelligens på basis af en anden beregningsmetode. De studerende fik at vide, at den nye algoritme normalt gav flere point. Eneste krav var, at man var villig til at vente de ti minutter, det tog at regne scoren ud med den nye algoritme. Manøvren havde til formål at bekræfte elevernes interesse for ros eller et løft for selvværdet gennem den potentielt bedre score, de blev stillet i udsigt. Her valgte 78 af 121 at vente på en ny beregning. Især studerende, der værdisatte selvtillid højt, var mere tilbøjelige til at vente på den nye score og altså blive bekræftet. »De studerende var villige til at bruge deres egen værdifulde tid for at give deres selvtillid et nøk opad«, konkluderer Brad Bushman. Overrasker ikke i Danmark Resultatet har ifølge britiske Times givet anledning til en debat i USA om, hvad der kan være baggrunden for, at de unge har udviklet sig til det, der samtidig er blevet kaldt ’se mig-generationen’. Men det kommer ikke bag på den danske forsker i psykologi ved Københavns Universitet Judy Gammelgaard.
