I løbet af få år kan det blive muligt at udvikle en medicin, der dæmper spillelidenskab – ludomani.
Samme type medicin bør kunne bruges mod en række andre former for misbrug, i princippet alt fra overdreven alkoholindtagelse til stofmisbrug og nymfomani. Det mener et dansk-japansk forskerhold, som i aftes i det højt estimerede amerikanske videnskabstidsskrift PNAS offentliggjorde en rapport om sammenhængen mellem menneskets trang til risikofyldt spænding og hjernens produktion af motivationsstoffet dopamin.






























